Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra landsbyen […] i Ghazni i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han inden sin udrejse af Afghanistan er blevet forsøgt tilfangetaget og slået ihjel af Taliban, idet han har arbejdet i sin fars boghandel og solgt bøger herfra i den landsby, hvor familien boede. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far, drev en stor boghandel i Ghazni by. Herfra solgte faren alle former for litteratur og lærebøger til skoler og universitetet i Ghazni. Ansøgeren havde i de sidste tre år arbejdet i boghandlen i weekender og ferier. Ansøgeren blev en interesseret læser. Ansøgeren modtog bestillinger fra sine venner og bekendte i landsbyen og solgte på den måde bøger til dem. I bagbutikken havde de bøger, som det ikke var muligt at udstille. Der var tale om bøger, der forholdt sig analytisk til Islam, og bøger om blandt andet kristendommen. Ansøgerens far købte disse bøger af en ansat på universitetet. Et halvt år før ansøgerens flugt begyndte ansøgerens far at sælge film på DVD. Det var forbudte film, hvor folk dansede og nogle film med seksuelt indhold. Ansøgeren har også solgt disse film til venner og bekendte i landsbyen. Taliban anså bøgerne og cd’erne i ansøgerens fars boghandel for at være antiislamiske. I [efteråret] 2015 kom Taliban til ansøgerens bopæl. De ledte efter ansøgeren og ansøgerens far. De afleverede et trusselsbrev. Ansøgeren gemte sig i ovnen, da ansøgerens mor gik ud for at lukke op. De kunne ikke læse brevet, der var skrevet på pashto, og ringede til ansøgeres far, der lovede at komme hjem to dage efter. To dage senere blev ansøgerens far pågrebet af Taliban på vejen mellem Ghazni og landsbyen. Ansøgeren opholdt sig på det tidspunkt hos sin morbror, der boede et par timer væk. Taliban søgte efter ansøgeren på bopælen i landsbyen, og udsatte ansøgerens mor for slag. Ansøgeren blev sendt til morbrorens søn i Iran, men da de efter kort tid fik at vide, at ansøgerens far var blevet slået ihjel af Taliban, blev det besluttet, at ansøgeren ej heller kunne opholde sig i Iran, men måtte flygte. Ansøgerens mor og søskende opholder sig fortsat hos morbroren. Flygtningenævnet kan på trods af visse divergenser i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgerens far drev en boghandel i Ghazni by, hvorfra der fordækt blev solgt bøger og i den sidste periode også film, som af Taliban blev anset for antiislamistiske, og at dette var årsagen til, at ansøgerens far blev dræbt, og ansøgeren blev forsøgt pågrebet af Taliban. Nævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghazni risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der ses ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgeren i stedet for at tage ophold i sin hjemby kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i forhold til Taliban må antages at være uprofileret, og at der derfor ikke er holdepunkter for at antage, at han vil blive eftersøgt af dem udenfor Ghazni området. Ansøgeren er en rask ung mand på 20 år, der på baggrund af baggrundsoplysningerne må forventes at kunne opnå beskyttelse i en større by som f.eks. Mazar-e-Sarif. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/64/thj
