Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra […] Logar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af de afghanske myndigheder, idet de mistænker ham for at være spion for Taliban. Endvidere frygter ansøgeren Taliban, idet de mistænker ham for at samarbejde med myndighederne. Ansøgeren blev i 2015 opsøgt af en civilklædt politibetjent i sin skrædderforretning. Politibetjenten tog ansøgeren med til en offentlig bygning i […], hvor han var tilbageholdt i fire til fem dage. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb under tilbageholdelsen. Politiet havde fået oplysninger om, at ansøgeren syede tøj til talebanerne. Da ansøgeren blev løsladt, fik han at vide, at han ikke måtte sy tøj til bestemte personer, herunder en mand ved navn [F]. Efter løsladelsen begyndte ansøgeren igen at arbejde i sin forretning. Et par dage senere kom [F] til ansøgerens forretning. [F] spurgte ansøgeren, hvor han havde været, og ansøgeren fortalte herefter [F], at ansøgeren ikke måtte sy tøj til [F] længere. Senere samme aften blev ansøgeren opsøgt af personer på motorcykler. De tog ansøgeren med til et sted, hvor Taliban holder til. Ansøgeren blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Et par dage senere udbrød der krigshandlinger mellem Taliban og myndighederne. Ansøgeren blev derfor overført til et andet sted. Ansøgeren overhørte to vagter, der sagde, at ansøgeren skulle slås ihjel. En ældre dame hjalp ansøgeren med at flygte. Da ansøgeren kom hjem, sagde hans mor, at myndighederne havde spurgt efter ham på bopælen. Ansøgeren har efter udrejsen været i telefonisk kontakt med sin mor, der har oplyst, at folk fra Taliban eller myndighederne har været på bopælen og har spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen på afgørende punkter fremstår divergerende, afglidende og usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser herved til, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen har forklaret divergerende om de angivelige tilbageholdelser af ham af henholdsvis myndighederne og Taliban. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at politiet sagde, at tilbageholdelsen skyldtes, at han var spion for Taliban, hvilket de havde fået rapporteret, og at folkene under afhøringen af ham sagde, at de havde fået oplysninger om, at han syede tøj til medlemmer af Taliban. Ansøgeren forklarede videre, at han blev løsladt med advarsel om, at han ikke måtte sy tøj til bestemte personer, herunder [F], som var fast kunde i butikken. Episoden fandt sted 8 til 10 dage inden hans udrejse af Afghanistan. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at myndighederne beskyldte ham for at være spion for Taliban, men at de ikke sagde noget om baggrunden for, at de gjorde det. Foreholdt denne divergens forklarede ansøgeren, at han formoder, at nogen har sagt det til myndighederne. Ansøgeren forklarede ikke, at myndighederne havde fået oplysninger om, at han syede tøj til medlemmer af Taliban. Foreholdt denne divergens forklarede ansøgeren, at han sagde til myndighederne, at han ikke vidste, at det var talibaner, han syede tøj til. Ansøgeren forklarede heller ikke, at han ved løsladelsen blev advaret imod at sy tøj til bestemte personer, herunder [F]. Han forklarede endvidere, at han ikke huskede, hvornår han blev anholdt af myndighederne – om det var 10 eller 20 dage, inden han udrejste. Ansøgeren har om tilbageholdelsen af ham af Taliban til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han overhørte vagterne sige, at ansøgeren var spion for myndighederne og derfor skulle slås ihjel, han blev banket og afhørt og derefter ført til et nyt sted, hvor talibanerne talte om, at ansøgeren skulle slås ihjel, fordi de ikke måtte have fanger med til det næste sted, de skulle hen. Han blev også slået af vagterne her. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at Taliban beskyldte ham for at samarbejde med myndighederne. Han blev tortureret, idet han blev slået med et træbat. Han hørte to vagter tale om, at der skulle slås nogen ihjel, og de talte om en skrædder. Det var kun ham, der var fængslet. Nævnet bemærker hertil, at det forekommer usandsynligt, at myndighederne skulle anholde ansøgeren på mistanke om spionage for Taliban, uden at han angiveligt fik anden begrundelse herfor, end at han syede tøj til medlemmer af Taliban, ligesom det forekommer usandsynligt, at ansøgeren herefter 2 til 3 dage senere blev tilbageholdt af Taliban for at spionere for eller samarbejde med myndighederne angiveligt uden nogen begrundelse. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at en ældre dame skulle have hjulpet ansøgeren med at flygte ved at befri ham – forbi to vagter. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han så den ældre dame ud af vinduet og bønfaldt hende om hjælp, da hun kom nærmere, mens han til asylsamtalen forklarede, at hun kom med mad til ham. Ansøgeren har endelig forklaret divergerende om myndighedernes henvendelse til hans bopæl, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at da han kom hjem, fortalte familien, at der havde været folk fra myndighederne og spørge efter ham. Til asylsamtalen forklarede han ikke noget herom. Om henvendelser efter hans udrejse fra Afghanistan har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans familie er blevet opsøgt på deres bopæl af både Taliban og myndighederne, men han ved ikke mere om, hvad der er sket. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at enten Taliban eller myndighederne har været der to eller tre gange, men rettede det til måske 10 gange, idet han og familien ikke taler om den slags. Nævnet finder det herved påfaldende, at ansøgerens mor efter hans forklaring under nævnsmødet ikke skulle være i stand til at kende forskel på myndighedspersoner og folk fra Taliban. Flygtningenævnet henviser endelig til, at det tillige svækker ansøgerens troværdighed, at han ikke har været i stand til at give en troværdig forklaring på spørgsmål om sin baggrund, herunder fødselsdato, arbejdsmæssige og økonomiske forhold samt udrejse og rejserute. Flygtningenævnet finder sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og finder følgelig heller ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/53/MKT
