afgh2017525

Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk pashtun og sunni muslim fra [landsby], Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taleban eller af familien til en pige ved navn [K], eller fængslet af myndighederne, idet han og [K] flygtede sammen, selvom [K] var lovet bort til en anden. Ansøgeren og [K] har kendt hinanden siden barndommen og begyndte at have tæt kontakt, da ansøgeren vendte tilbage til deres hjemby efter at have arbejdet i Kabul. Ansøgeren og [K] havde talt om at flygte sammen, men [K] havde forklaret, at hun var lovet bort til en anden. Efter ansøgeren havde været hjemme i seks måneder, kom [K] en nat hjem til ansøgerens familie og spurgte ansøgerens far, om de kunne blive viet. Ansøgerens far sagde først nej, men da [K] bønfaldt ham, sagde han til sidst ja. Ansøgerens far tog ansøgeren og [K] med til ansøgerens morbror, som havde en bil. Morbroren kørte dem til en rutebilstation, hvorfra ansøgeren og [K] tog en bus til Kabul. I Kabul overnattede ansøgeren og [K] en nat hos ansøgerens søster og hendes mand, [J], hvorefter [J] tog ansøgeren og [K] med over til sin bror [S]. Efter en uges ophold hos [S] kom en politimand og to civilklædte personer hjem til [J] og ansøgerens søster og ransagede deres hjem. Efterfølgende fortalte [J] ansøgeren, at ansøgeren og [K] måtte udrejse af landet. [J] tog derefter hjem til [S] og fremstillede en vielsesattest til ansøgeren og [K], så de kunne rejse frit igennem Afghanistan. Efter i alt 18 til 20 dage i Kabul udrejste ansøgeren og [K] af Afghanistan, og de ankom til Tyrkiet via Pakistan og Iran. I Tyrkiet ønskede [K] ikke at løbe risikoen ved at sejle med båd til Grækenland. Ansøgeren ringede til [J] for at tale om dette, i hvilken forbindelse [J] fortalte ansøgeren, at ansøgerens far var blevet skudt og dræbt, mens ansøgeren opholdt sig i Kabul. Ansøgeren og [K] tog efterfølgende med forskellige både mod Grækenland. Ansøgeren tog afsted inden [K] og har ikke set hende siden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved taget i betragtning, at ansøgeren har oplyst at være analfabet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at en ung kvinde, som var ansøgerens hemmelige kæreste, skulle opsøge hans familie midt om natten for at bede om at blive gift med ham, og at forældrene umiddelbart skulle have accepteret dette og samme nat have sendt parret videre til Kabul. Det forekommer ikke overbevisende, at hun på den måde skulle have udsat sig selv, ansøgeren og hans familie for en betydelig risiko for en alvorlig æresrelateret konflikt, fordi hun og ansøgeren skulle have besluttet flygte sammen, og hun var lovet væk til en anden mand. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke for nævnet har kunnet redegøre nærmere for, hvilke planer og tanker parret på forhånd havde gjort sig med hensyn til den praktiske gennemførelse af flugten. Ansøgeren har desuden under samtalen hos Udlændingestyrelsen [foråret] 2017 forklaret udbyggende om, at hans søsters bopæl i Kabul blev opsøgt og ransaget, mens han og den unge kvinde opholdt sig hos søsterens mands bror. Det fremstår endvidere påfaldende, at ansøgeren først fik besked om sin fars død, da ansøgeren var udrejst, selv om faderen skulle være blevet dræbt, mens ansøgeren opholdt sig i Kabul. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår faren blev dræbt, og hvem der gjorde det. Under samtalen [sommeren] 2016 oplyste ansøgeren, at hans far blev dræbt 18 til 20 dage inden udrejsen, og at ansøgeren ikke vidste noget om, hvem der havde dræbt hans far. Under samtalen [foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han under flugten i en telefonsamtale med sin svoger fik oplyst, at det formodentlig var hans forlovedes familie, der stod bag det, og for nævnet har han forklaret, at han ikke vidste, hvornår faren blev dræbt. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgerens familie i Kabul uden ansøgerens viden skulle have deltaget i en begravelsesceremoni i Kunduz inden udrejsen. Både ransagningen og omstændighederne omkring farens død er væsentlige hændelser i forhold til ansøgerens asylmotiv, som det vil være naturligt at fremhæve fra starten. For så vidt angår ansøgerens frygt for tvangshvervning til Taleban, bemærker nævnet, at han har forklaret udbyggende herom for nævnet, idet han ikke på noget tidspunkt har oplyst herom til Udlændingestyrelsen. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke har været udsat på konkrete forsøg på tvangshvervning. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra den hemmelige kærestes familie, den mand hun var lovet bort til, Taleban eller myndighederne. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at situationen i Afghanistan er præget af en sådan generaliseret vold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 at henvise ansøgeren til at rejse tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/525/MME