Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], [by], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og hans far arbejdede med at transportere varer og folk over en flod. Taliban bad ansøgeren og hans far om at transportere deres varer over floden to gange. Herefter blev ansøgeren og hans far anholdt af de afghanske myndigheder, der afhørte ansøgeren og hans far om Taliban. Ansøgeren og hans far var tilbageholdt i to dage, før de blev løsladt. Derefter ville Taliban på ny have ansøgeren og hans fars hjælp. De havde ingen varer med tredje gang. Ansøgeren og hans far nægtede at hjælpe Taliban med henvisning til, at myndighederne havde forbudt dem at hjælpe Taliban. Efterfølgende modtog ansøgerens far telefoniske trusler og et trusselsbrev fra Taliban. Herefter kom Taliban og hentede ansøgerens far på deres bopæl. Ansøgeren fandt senere ansøgerens fars lig ved floden. Herefter modtog ansøgeren en telefonisk trussel fra Taliban. Taliban sagde, at de havde slået ansøgerens far ihjel samt at de ville slå ansøgeren ihjel. Fire til fem dage efter ansøgeren modtog denne trussel, udrejste han af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse har Taliban opsøgt ansøgerens morbrors bopæl og spurgt efter ansøgeren. I den forbindelse udsatte Taliban ansøgerens mor og søskende for vold. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Flygtningenævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt der var en bro over den flod, som ansøgeren og hans far fragtede varer over, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at der ikke var så meget arbejde til dem, da der blev bygget en bro over floden. Ansøgeren har derimod under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at der slet ikke var en bro på det tidspunkt, hvor de blev kontaktet af Taliban. Samtidig finder Flygtningenævnet det utroværdigt, at ansøgeren ikke har kunnet forklare hvor lang tid turen over floden varede og hvad den kostede, henset til at ansøgeren har forklaret, at han har hjulpet sin far på båden, siden han var barn. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han kunne se, hvad der var i de sække, som Taliban ønskede at få transporteret over floden af ansøgeren og hans far. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ansøgeren og hans far ikke spurgte, hvad der var i sækkene, og at han ikke ved, hvad der var i dem og at han ikke kunne se det. Ansøgeren har derimod under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at der var våben i sækkene, da han kunne se omridset af lange metalstykker, ligesom han kunne se, at sækkene var meget tunge, idet der var flere talibanere om at løfte hver sæk. Ansøgeren har yderligere forklaret divergerende om, hvorvidt han selv blev afhørt af politiet i forbindelse med at han og hans far blev tilbageholdt af politiet. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke selv blev afhørt, men at det kun var hans far, der blev afhørt. Til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at han selv afgav forklaring til politiet en gang. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han var adskilt fra sin far under afhøringerne. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og hans far blev afhørt sammen, mens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at de var adskilt. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt Taliban den tredje gang de henvendte sig ved båden medbragte varer, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at Taliban kom og ville transportere varer med ansøgerens båd, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at Taliban ikke medbragte varer tredje gang. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgerens far modtog en eller flere opringninger fra Taliban, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen kun har omtalt en opringning, mens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at hans far modtog flere telefoniske trusler. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han havde morbrorens telefonnummer, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han havde morbrorens telefonnummer, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at dette ikke var tilfældet. Flygtningenævnet har ikke fundet at kunne lægge vægt på de dokumenter, som ansøgeren har fremlagt. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret eller individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/521/SHH
