Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [navn på en afghansk landsby], Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sine to farbrødre, [A] og [B], som har forsøgt at hverve ansøgeren til Taleban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han stammer fra landsbyen [navn på en afghansk landsby] i Kunar, der har omkring 20 husstande. Han voksede op i et hjem sammen med sine forældre og søster. I hjemmet boede også hans farbrødre og deres familier. Ansøgerens far blev i 2015 slået ihjel af Taleban i et skyderi ved moskéen i landsbyen. Omkring to måneder herefter begyndte ansøgerens farbrødre at forsøge at hverve ansøgeren til Taleban. De fortalte ansøgeren, at han skulle hjælpe med at udføre jihad. Ansøgeren troede, at farbrødrene lavede sjov med ham, fordi han ikke vidste, at farbrødrene havde tilsluttet sig Taleban. En uge senere forsøgte farbrødrene igen at hverve ansøgeren til Taleban. Da ansøgeren ikke svarede dem, blev de truende overfor ansøgeren, og de udsatte ham for fysiske angreb, indtil ansøgeren besvimede. Da ansøgeren vågnede, havde farbrødrene forladt bopælen. Ansøgeren tog herefter sin ægtefælle og børn hen til sin morbror, [C], senere samme dag. Morbroren fortalte ansøgeren, at han ville passe på ansøgerens familie, men at han ikke kunne beskytte ansøgeren. Ansøgeren blev herefter kørt hen til morbrorens ven, [D], hvor han opholdt sig indtil sin udrejse. I denne periode blev ansøgerens morbror opsøgt af ansøgerens farbrødre. Ansøgeren fløj herefter til Istanbul med pas isat visum. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen er afglidende, divergerende, usandsynlig og derfor fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret, at han har boet sammen med farbrødrene og deres familie hele sit liv i en landsby med omkring 20 husstande. Det forekommer på denne baggrund ganske usandsynligt, at ansøgeren ikke vil være bekendt med farbrorens angivelige tilknytning til Taleban, før de to måneder efter ansøgerens far var blevet skudt af Taleban, pludselig krævede, at ansøgeren skulle udføre jihad. Ansøgeren har endvidere ikke kunne redegøre for, hvorfor det var magtpåliggende for farbrødrene, at netop ansøgeren skulle tilslutte sig Taleban. Ansøgeren fremstår som en voksen velfungerende mand, men det har under nævnsmødet været særdeles vanskeligt at få ansøgeren til at svare konkret på de stillede spørgsmål, herunder på spørgsmål om, hvorvidt ansøgeren har svaret farbrødrene, før de overfaldt ansøgeren. Vedrørende denne episode har ansøgeren afgivet divergerende forklaringer om tidspunktet på dagen. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at episoden fandt sted omkring klokken syv til otte, da ansøgeren skulle hente brænde. Under nævnsmødet har ansøgeren indledningsvist forklaret, at det skete om eftermiddagen, men ændrede senere forklaring til, at det skete ved 11-tiden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han havde talt med farbrødrene forud for overfaldet. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han havde givet farbrødrene sit svar en time før de overfaldt ham, og under samtalen med advokaten, har ansøgeren ligeledes svaret, at farbrødrene slog ansøgeren efter, at han havde afvist at deltage i jihad. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke sagde noget til farbrødrene før de overfaldt ham. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer om den angiveligt udøvede vold. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at han blev slået med flad hånd blandt andet på det venstre side af hovedet og med et stykke træ. Under asylsamtalen har ansøgeren udbyggende forklaret, at han også blev sparket i hovedet, slået med knyttet hånd, og skåret i en finger. Forespurgt har ansøgeren ikke kunne svare på, hvilken side af hovedet slagene ramte, idet han ikke lagde mærke til dette. Ansøgeren har i forbindelse med nævnsmødet fremlagt en lægeerklæring, hvoraf fremgår, at ansøgeren har en hørenedsættelse på vestre øre som følge af en nerveskade, der antageligt skyldes et slag mod øret. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han blev slået på venstre side af hovedet. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller at han vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2017/509/DTO
