Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk hazara fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at han under asylansøgning i England er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, ISIL eller pashtunere, fordi han er etnisk hazara. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt af sin familie, de afghanske myndigheder og den generelle befolkning, da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han stiftede bekendtskab med kristendommen i 2009, mens han var i England. Ansøgeren gik i kirke i tre år i England. Ansøgeren fortsatte med at gå i kirke, da han kom til Finland. Ansøgeren gik i kirke i Finland i to år. Ansøgeren har endvidere forsat sine kirkelige aktiviteter siden han kom til Danmark 2015. Ansøgeren har modtaget religiøs undervisning i både Finland og Danmark. Ansøgeren er desuden blev døbt to gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren på adskillige, herunder adskillige centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han er blevet døbt i England eller i Finland. Under samtalen i Udlændingestyrelsen den 24. februar 2016 har han forklaret, at han blev døbt i England. Under samtalen i Udlændingestyrelsen den 10. oktober 2016 har han forklaret, at han først blev døbt i Finland, og at han ikke var del af et kristent fællesskab i England. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev døbt i England, og at det var en fejl, at han under samtalen i udlændingestyrelsen den 10. oktober 2016 oplyste, at han var blevet døbt i Finland. Under hensyn til, at dåb må anses for en særdeles vigtig begivenhed i forbindelse med konvertering og til, at ansøgeren under samtalen i udlændingestyrelsen den 10. oktober 2016 har forklaret detaljeret om sin dåb i Finland, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren under nævnsmødet har givet en troværdig forklaring på denne divergens. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han konverterede. Under samtalen i udlændingestyrelsen den 24. februar 2016 har han forklaret, at han konverterede i 2009, da han var i England. Under samtalen den 10. oktober 2016 har han forklaret, at han først konverterede i slutningen af 2012 eller i starten af 2013. Under nævnsmødet har han forklaret, at han konverterede, da han havde været i England i ca. et år. Ansøgeren har yderligere forklaret divergerende om, hvem der har kendskab til hans konvertering og til, hvorvidt han praktiserede den muslimske tro, da han var tilbage i Afghanistan. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren har udvist særdeles begrænset kendskab til kristendommen. Han har således blandt andet ikke kunnet redegøre for, hvad der ifølge kristendommen fandt sted på langfredag. Det forhold, at ansøgeren [i foråret] 2016 er blevet døbt i [nærmere angivet kirke i by], og at sognepræst [A] fra [B] har afgivet en udtalelse om ansøgeren kan ikke føre til en ændret vurdering. På baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet heller ikke, at det forhold, at ansøgeren er etnisk hazara i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/507/JHB.
