Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og shia-muslim fra [by], Paktia, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far, der var soldat hos den afghanske nationalhær, i [foråret] 2012 blev dræbt af Taliban, efter at han forinden var blevet truet af Taliban, der ønskede, at han skulle stoppe sit arbejde. [I foråret eller sommeren] 2012 begyndte ansøgeren at arbejde med rengøring og i køkkenet på den samme base […], som hans far havde arbejdet på. På en ikke nærmere angivet dag [i sommeren] 2012, blev ansøgeren stoppet af to maskerede mænd, der fortalte ham, at de vidste, at han arbejdede på [basen], og at de havde nogle ting, som han skulle bringe ind på basen for dem. Personerne ville vende tilbage til ansøgeren med nærmere detaljer på et senere tidspunkt. Syv dage senere blev ansøgeren stoppet af tre personer fra Taliban i en taxa. De tvang ansøgeren ind i taxaen, hvorefter de kørte i 30 minutter til en ørken. Personerne gav herefter ansøgeren en gryde, som han skulle placere under spisebordet i kantinen, når han kom tilbage til [basen]. Ansøgeren blev herefter kørt til et sted, der lå 10 minutters gang fra basen. Da ansøgeren ankom til basen, fik han dårlig samvittighed, hvorfor han fortalte kokken i kantinen, at han havde fået gryden af Taliban. Kokken åbnede herefter gryden og konstaterede, at der lå en bombe heri, hvorefter ansøgeren blev lagt i håndjern af en soldat og sat i en kælder på basen, hvor han var i halvanden dag. Herefter hjalp ansøgerens fars ven, [A], der selv arbejdede på basen ansøgeren ud af kælderen. [A] transporterede ansøgeren hemmeligt ud af basen, og bragte ham til sit hjem, hvor han opholdt sig, indtil han [i sommeren] 2012 udrejste fra Afghanistan til Iran. Ansøgeren boede i Iran til sommeren 2014, hvorefter han blev deporteret tilbage til Afghanistan, idet han ikke havde et legalt ophold i Iran. Kort tid efter udrejste ansøgeren igen af Afghanistan. Ansøgeren har ved nævnsmødet [i slutningen af] 2017 suppleret sin forklaring, jf. ovenfor. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder, idet han tog en bombe med ind på [basen]. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren i sit asylskema anførte, at hans far var blevet dræbt af Taliban og at han forlod Afghanistan umiddelbart efter faderens begravelse. Ansøgeren oplyste heller ikke, at han efter at være udrejst af Afghanistan rejste tilbage igen, hvilket han blandt andet har forklaret under nævnsmødet. Ansøgeren har i skemaet anført, at hans liv var i fare, men han har ikke nævnt, at han selv havde arbejdet på en kaserne i flere måneder efter faderens død. I det hele taget er der i ansøgningsskemaet intet nærmere anført om, hvorfor ansøgeren selv skulle være truet. Heroverfor står ansøgerens senere, detaljerede forklaring om, at han af Taliban var blevet truet til at bringe en bombe ind på den kaserne, hvor han arbejdede. For så vidt angår ansøgerens forklaring om, at han undlod at oplyse nærmere om episoden med bomben, fordi han frygtede at blive betragtet som terrorist, bemærker nævnet, at ansøgeren kunne have oplyst om sit arbejde på kasernen uden at dette ville have medført en sådan mistanke. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at han skulle bringe en bombe ind i kasernen ved hjælp af en gryde, og at denne skulle stilles under et spisebord, påfaldende og usandsynlig. Flygtningenævnet lægger herved også vægt på, at forklaringen er divergerende og udbyggende, herunder med hensyn til om ansøgeren så eller ikke så, at der var en bombe i gryden. Det bemærkes, at referatet fra samtalen [fra sommeren] 2016 er oplæst og oversat. Ligeledes har ansøgerens forklaring været divergerende omkring hvor og hvordan han modtog den pågældende gryde og hvor han blev sat af da han havde modtaget den. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/491/SHH
