Nævnet stadfæstede i slutning af 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske hazaraer og shiamuslimer fra Maidan Wardak, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter den kvindelige ansøgers fasters ægtefælle samt en person, der hedder [A], som den kvindelige ansøger er blevet tvangsgift med. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at de begyndte at have nær kontakt til hinanden i starten af 2009, hvor de mødtes 1-2 gange om ugen ved en sø, hvor de snakkede, krammede og kyssede. Ansøgerne havde et udenomsægteskabeligt forhold igennem to år før deres udrejse til Iran. Den kvindelige ansøgers fasters ægtefælle ønskede at gifte den kvindelige ansøger bort til en ældre kommandant ved navn [A], der allerede have en anden ægtefælle og børn, idet den kvindelige ansøgers fasters ægtefælle havde lånt penge af [A]. Den kvindelige ansøger blev opsøgt af [A] i begyndelsen af 2011, hvor de kom op at skændes. Hun blev forlovet med [A] to måneder inden udrejsen af Afghanistan, og de blev religiøst viet kort inden udrejsen i 2011. Halvanden år efter, at ansøgerne indrejste i Iran, var den mandlige ansøger til en religiøs ceremoni, hvor han tilfældigt mødte den kvindelige ansøgers fætter, og de kom op at slås. Den mandlige ansøger blev arresteret af politiet, men blev løsladt to dage efter ved bestikkelse. I [efteråret] 2015 opsøgte [A] og to andre personer deres bopæl i Iran, hvor den mandlige ansøger og [A] kom op og slås. Ansøgerne udrejste af Iran 2-3 dage efter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, idet ansøgerne på centrale punkter har forklaret påfaldende, udbyggende og divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgernes forklaringer ikke fremstår sandsynlige og dermed forekommer konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at ansøgerne i gennem 2 år har kunnet mødes i skjul ved kilden ganske tæt på den kvindelige ansøgers bopæl, henset til at de havde et udenomsægteskabeligt forhold og kendte risikoen ved at blive opdaget. Flygtningenævnet finder forklaringerne om frieriet fra [A’s] side påfaldende, henset til oplysningerne om, at han var kommandant, boede i Kabul, og var meget rig og mødtes med blandt andet parlamentsmedlemmer. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Flygtningenævnet finder det påfaldende, at den kvindelige ansøger ved samtalerne med Udlændingestyrelsen ikke vidste, hvad [A] arbejdede med, efter som hun har oplyst, at hun har været religiøst viet med ham i Afghanistan inden sin udrejse. Det forekommer endvidere påfaldende, at den mandlige ansøgers familie skulle have friet til den kvindelige ansøger, hvis hun allerede var lovet væk til [A]. Flygtningenævenet finder, at den mandlige ansøgers forklaring om, at han hos en arbejdskollega, der afholdt en ceremoni, i Iran skulle have mødt den kvindelige ansøgers fasters søn, der var kommet tilfældigt, og at de kom op at slås, for påfaldende. Flygtningenævnet finder endvidere forklaringen om, at [A] kunne fínde frem til ansøgerne i Iran, for usandsynlig. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvem der fulgtes med [A], da ansøgerne blev opsøgt i Iran, idet han til oplysnings og motiv samtalen oplyste, at [A] fulgtes med 2 ukendte mænd, og til samtalen [i efteråret] 2016 oplyste, at [A] fulgtes med [B] og en ukendt mand. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at der er forklaret divergerende, hvorvidt om de havde våben med, idet den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at de ikke havde våben med, og idet han til samtalen [i efteråret] 2016 oplyste, at den ukendte mand havde en kniv i hånden. Der er endvidere i samtalen forklaret udbyggende om episoden, idet han i samtalen [i efteråret] 2016 har oplyst, at de tre mænd sparkede hoveddøren op og trængte ind i huset, hvilket ikke var forklaret tidligere. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer ikke at kunne lægge nogen dele af deres forklaringer til grund. Idet oplysningerne om de generelle forhold i Afghanistan heller ikke kan begrunde, at ansøgerne meddeles asyl, finder Flygtningenævnet således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/480/FAM.
