Nævnet stadfæstede i 17. november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Nawabad i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansø-geren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har dog ved enkelte lejligheder ydet økonomisk støtte til Wardak partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder eller slået ihjel af Taliban, idet han er mistænkt for at have slået en person ven navn [A] ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han arbejdede på et hus, der lå i det pashtunske område, [K], som ligger i udkanten af Nawabad. Vagten, der normalt holdt øje med byggematerialerne om natten, var blevet syg, hvorfor ansøgeren selv overnattede på byggepladsen natten mellem [efteråret] og [efteråret] 2015. Da ansøgeren den følgende morgen stod op, fandt han liget af en død mand i huset og for at undgå at blive beskyldt for at have slået ham ihjel, placerede han liget i en trillebør for at transportere det væk fra byggegrunden. Ansøgeren blev dog opdaget af en mængde af folk, der havde samlet sig, og en person i mængden genkendte den afdøde, og sagde, at det var den højtstående talebaner, [A], og spurgte ansøgeren, hvad han havde gjort, mens en anden fra mængden ringede til politiet. Ansøgeren tog herefter hjem til sin søster. Klokken halv ti samme morgen ringede ansøgerens ægtefælle og fortalte, at ansøgeren var eftersøgt, og at politiet befandt sig på deres bopæl, hvor de ledte efter ham. Ansøgeren kontaktede en menneskesmugler ved navn [Z] og lavede en aftale med ham. Klokken halv seks ringede hans ægtefælle igen og fortalte, at deres bopæl var blevet opsøgt af Taliban, der havde truet hende og deres børn. Klokken seks om aftenen flygtede ansøgeren mod Kandahar, og han udrejste af Afghanistan [i efteråret] 2015. Ansøgeren er senere blevet bekendt med, at hans far er blevet tilbageholdt af Taliban. Ansøgeren har fået denne oplysning fra sin søster og fra forældrenes nabo, [G]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og er upræcis. Ansøgeren har forklaret divergerende omkring baggrunden for, at vagten ikke kunne være på ansøgers byggeplads. Han har tidligere dels forklaret, at vagten var forhindret, dels at vagten var syg. For Flygtningenævnet har ansøger forklaret, at vagten kom i hans slagterforretning og meddelte, at han ikke kunne komme, og at ansøgeren ikke husker årsagen hertil. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at der skulle være placeret et lig inde i ansøgers hus, som var under opførelse, og hvor ansøgeren befandt sig. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke har kunnet forklaret nærmere om ligets tilstand. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at ansøgeren skulle have kørt liget ud af hoveddøren og ud på gaden, henset til at det var kl. 7 om morgenen, og det var lyst, og der gik folk på gaden, der var på vej på arbejde, og at han hermed havde stor risiko for at blive opdaget, og Flygtningenævnet finder det påfaldende, hvorfor han ikke i stedet kontaktede politiet i området, der var regeringskontrolleret. Ansøgeren har forklaret divergerende omkring flugten fra huset. Han har tidligere forklaret, at der ikke var nogen efter ham, da han flygtede ind i huset. Han har for Flygtningenævnet forklaret, at 4-5 personer fulgte efter ham, og at en af dem fik fat i hans haser, da han var på vej ud af vinduet, og at han faldt ned på hovedet, fik rejst sig op, og derefter flygtede, uden at der kom nogle efter ham. Flygtningenævnet finder det henset til hans forklaring om, at 4-5 personer var efter ham, usandsynligt, at de ikke ville have fortsat med at følge efter ham for at få fat i ham. Flygtninge-nævnet finder det henset til hans forklaring om, at politiet og Taliban søgte efter ham mindre sandsynligt, at de ikke søgte ham i søsterens hus, der boede i samme område. Ansøger har tidligere forklaret, at politiet og Taliban ikke har opsøgt hans forældre eller søskende før og efter hans udrejse, selvom han var efterlyst. Han har nu for Flygtningenævnet forklaret, han hans far efterfølgende er blevet tilbageholdt, hvilket han fik at vide for 4 måneder siden fra sin søster. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgers forklaring herom forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at hverken ansøgeren eller hans familie, eller hans kones familie har været i kontakt med hans ægtefælle og de 6 mindreårige børn, efter ansøgerens udrejse, og at han ikke kan oplyse om, hvordan ægtefællen skulle klare sig alene med 6 mindreårige børn. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke gjorde noget for at finde dem. Flygtningenævnet finder det videre påfaldende, at ansøgeren ikke har taget kontakt til menneskesmugleren, der havde pant i ansøgerens hus, med henblik på at søge oplysninger om sin ægtefælle og deres seks mindreårige børn. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke at kunne lægge nogen del af hans forklaring til grund. Idet oplysningerne om de generelle forhold i Afghanistan heller ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter reglerne om asyl, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/477/2017
