Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Khewa, Nangahar, Jalalabad, Afghanistan. An-søgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far arbejdede for myndighederne, idet han var med i et råd, der arbejdede med sikkerheden i området. Ansøgerens far fik et trusselsbrev fra Taliban. Taliban ville have, at ansøgerens far stoppede sit arbejde og i stedet begyndte at arbejde for dem. Det fremgik tillige af trusselsbrevet, at Taliban ville slå ansøgerens far og ansøgeren ihjel. En dag, da ansøgerens far var på vej hjem fra sit arbejde, blev han slået ihjel af personer fra Taliban. Politiet kom efterfølgende med ansøgerens fars lig til ansøgerens families hjem. Efter ansøgerens far blev slået ihjel, blev ansøgeren og hans familie boende på deres bopæl i landsbyen […] i omkring fem til seks måneder. Her modtog de yderligere et trusselsbrev, hvoraf fremgik, at Taliban efterstræbte ansøgeren. Herefter flyttede ansøgeren med sin mor og sine søskende til ansøgerens morbror, som bor i Jalalabad. Ansøgeren boede ved sin morbror i Jalalabad i omkring fem til seks måneder, hvorefter ansøgeren udrejste fra Afghanistan. Det var ansøgerens morbror, der anbefalede, at ansøgeren skulle udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er efterstræbt af Taliban til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter, ligesom hans forklaring for nævnet har fremstået afglidende og upræcis, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret. Ansøgeren har således forklaret divergerende om blandt andet, hvornår de to trusselsbreve blev afleveret. Han har under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 forklaret, at hans far modtog to trusselsbreve, før han blev dræbt. Under samtalen [i begyndelsen af] 2017 bekræftede ansøgeren først, at begge breve blev afleveret, inden faren blev dræbt. Under mødet blev det andet brev læst op for ansøgeren, og det fremgår heraf, at hans far var blevet dræbt, da dette brev ankom. Efter en pause under mødet ændrede ansøgeren forklaring, og forklarede nu, at det andet brev var ankommet efter farens død. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvorfor han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har under [den første samtale] forklaret, at hans morbror sagde til ham, at han skulle udrejse, fordi han hele tiden var bange for personer fra Taliban. Under samtalen [i begyndelsen af] 2017 har ansøgeren forklaret, at morbroren sagde, at ansøgerens liv var i fare, fordi Taliban var efter ham, og at han havde fået at vide, at Taliban nu vidste, at ansøgeren boede hos ham. Endelig har ansøgeren i det hele forklaret afglidende og meget upræcist, herunder om, hvor længe familien blev boende på deres bopæl i landsbyen, før de flyttede til Jalalabad. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ovenstående, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Uanset det ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger kan lægges til grund, at forholdene, herunder de sikkerhedsmæssige forhold, i Afghanistan, er forværret i den senere tid, kan dette ikke i sig selv begrunde, at der meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/473/EMU
