Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af parlamentsmedlem [A], idet ansøgeren havde et seksuelt forhold til hans datter [B]. Derudover frygter ansøgeren Taliban, idet han udførte spionage imod Taliban gennem sit arbejde i sin forretning i Pol-e-Khomri. Endelig frygter ansøgeren sin fars gamle fjende kommandanten [C], som har svoret at slå hele ansøgerens fars familie ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren i 2012 flyttede til Pol-e Khomri, hvor [D] tilbød ansøgeren et arbejde i en forretning. [D] arbejdede for den nationale efterretningstjeneste i Baghlan-provinsen. Efter et stykke tid krævede [D], at ansøgeren skulle begynde at sælge hash for at tiltrække Taliban til forretningen. Ansøgeren skulle i den forbindelse spionere og rapportere tilbage til [D] angående Taliban, hvilket ansøgeren gjorde i et halvt år. En dag ringede [D] og fortalte, at nogen havde kastet en håndgranat ind i forretningen, og at ansøgeren derfor ikke skulle komme tilbage til forretningen. Ansøgeren formodede, at Taliban havde smadret forretningen, idet [D] havde anholdt nogle Taliban-folk som en konsekvens af ansøgerens efterretning om, at Taliban-folk var på vej ind i Pol-e Khomri. Den samme nat blev ansøgeren overfaldet af tre til fire personer, hvor han blev stukket med en kniv tre gange. Herefter flygtede de ukendte personer. Ansøgeren blev efterfølgende behandlet på hospitalet. Ansøgeren troede i første omgang, at de ukendte personer var fra Taliban. [D] kontaktede ansøgeren den efterfølgende dag, mens ansøgeren fortsat lå indlagt, og fortalte, at overfaldsmændene tilhørte ansøgerens fars gamle fjende [C]. På [D]s opfordring forlod ansøgeren straks hospitalet og tog tilbage til Kabul. Tilbage i Kabul kom ansøgeren i [foråret] 2013 i kontakt med [B] gennem Facebook. Ansøgeren og [B] havde gennem to år et forhold. I løbet af de to år mødtes de tre til fire gange hos [B]s kusine [E] i Chahra Ghanbar området, hvor hun boede sammen med sin familie. Når [B] var på besøg hos [E], så sørgede [E] for at arrangere, at ansøgeren og [B] kunne mødes, herunder at ansøgeren kunne komme ind i huset og videre op på tredje sal, hvor [B] ventede. Den sidste gang ansøgeren mødtes med [B], var omkring [foråret] 2015. Ved dette møde udviklede forholdet sig, og de havde sex. Samme aften fortalte [B], at hendes far var parlamentsmedlem [A], hvilket gjorde ansøgeren bange. Ansøgeren forsøgte efterfølgende at spørge [B]s familie om lov til at gifte sig med [B], men ansøgeren fik afslag, hvorefter han ikke så [B] igen. Tre til fire dage før ansøgerens udrejse ringede [B] til ham og fortalte ansøgeren, at hun var gravid med deres fælles barn, og at hendes familie havde fundet ud af, at hun var gravid, og at hun havde haft et forhold til ansøgeren. [B] sagde til ansøgeren, at han skulle flygte. Samme dag til ansøgeren til Mazar-e-Sharif, hvor han gemte sig i to dage. Ansøgeren var i kontakt med sin bror, som fortalte, at [B]s bror havde spurgt efter ansøgeren flere gange. Ansøgeren fløj herefter fra Mazar-e-Sharif tilbage til Kabul, fordi han var bange for, at [B]s bror skulle finde ham i Mazar-e-Sharif. Tilbage i Kabul blev ansøgeren kontaktet af [E], som fortalte ham, at [B] var blevet slået ihjel, og at ansøgerens liv var i fare. Herefter udrejste ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om, hvorfor han valgte at tage til Pol-e-Khomri, forekommer usandsynlig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren på den ene side har forklaret, at grunden til, at ansøgerens mor rejste fra Pol-e-Khomeri med ansøgeren og ansøgerens søskende, da ansøgeren var to år, var, at ansøgerens far var blevet slået ihjel af sin tredje kone, som var i familie med farens fjende [C]. Ansøgeren har videre forklaret, at [C] havde svoret, at han ville udrydde hele farens generation, og at [C] for 5-6 år siden (omkring 2010 eller 2011) havde slået ansøgerens halvbror ihjel, og at han også havde slået en anden halvbror ihjel. På den anden side har ansøgeren forklaret, at ingen i Pol-e-Khomri vidste, hvem han var, eller ville mistænke ham, ligesom han har forklaret, at hans farbror fortsat levede i Pol-e-Kohmri. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at han først hørte om konflikten med [C], efter at han var blevet overfaldet i Kabul, men nævnet finder, at forklaringen er udbyggende og utroværdig. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring om varigheden af sit forhold til [B] er usammenhængende. Ansøgeren har således forklaret, at hans forhold til [B] varede i 1½-2 år, og at han så hende sidste gang i [foråret] 2015. Forholdet må således være begyndt omkring [foråret] 2013. Dette skal imidlertid sammenholdes med, dels at ansøgeren har forklaret, at han i 2012 tog ophold i Pol-e-Khomri, hvorfra han ifølge sin forklaring vendte tilbage til Kabul efter 6-12 måneder, dels at han til asylsamtalen den […] har forklaret, at han lærte [B] at kende 2 år, efter han var kommet tilbage til Kabul. Endvidere lægger nævnet vægt på de forhold og omstændigheder, der i øvrigt er anført begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse. Herefter og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/452/CHHA
