Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra Shakardara, Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af familien til en kvinde ved navn [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror [A] stak af til [byen R] i Herat sammen med sin kæreste [B]. [B’s] far opdagede, hvad der var sket, men gav sin datter lov til at gifte sig med ansøgerens bror. Ansøgerens bror og [B] blev viet i Herat. Under vielsen var [B’s] far, hendes to brødre og ansøgerens fætter [C] til stede. Da selskabet kørte fra Herat mod Kabul, stoppede de i byen [S] for at bede i den lokale moske. [B’s] far og ansøgerens fætter gik ind i moskeen for at bede, mens [B], hendes to brødre og ansøgerens bror blev i bilen. Der opstod et skænderi mellem ansøgerens bror og [B’s] brødre, hvilket resulterede i, at ansøgerens bror blev slået ihjel. [B’s] to brødre flygtede efterfølgende fra stedet. Ansøgeren blev bekendt med sin brors død, da hans fætter ringede til ham og fortalte, at han skulle komme til [byen T], hvor hans brors lig befandt sig. Ansøgeren tog efterfølgende til [T], hvor han sammen med sin fætter, [B], og [B’s] far bragte liget tilbage til Shakardara, hvor ansøgerens bror blev begravet. Efterfølgende anmeldte ansøgeren [B’s] far til politiet. [B’s] far blev indkaldt af politiet til afhøring, hvor ansøgeren også var til stede. [B’s] far fortalte, at det var hans sønner, der stod bag drabet, men blev alligevel fængslet. I perioden mellem drabet på ansøgerens bror og ansøgerens udrejse, modtog ansøgeren omkring fire telefoniske trusler fra forskellige ukendte personer. Mellem 20 dage og to måneder efter ansøgerens brors død, blev ansøgeren beskudt, mens han var i gang med at vande familiens jord. Ansøgeren flygtede herefter til byens bazar, hvor han ringede til en ven. Ansøgerens ven kørte ham til [T] i Kabul, hvor han mødtes med sin morbror, som gav ansøgeren nogle penge. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder overordnet, at ansøgerens forklaring savner sandsynlighed. Nævnet har ved den vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale punkter. Han har således først under nævnsbehandlingen forklaret, at han frygter at vende tilbage til Afghanistan, fordi [B’s] brødre kunne have et blodhævnsmotiv. Nævnet bemærker i den henseende, at ansøgeren angiveligt har aftalt at bilægge eventuelle uoverensstemmelser med [B’s] far, og at det derfor må være ansøgeren, der må anses for den krænkede part. Nævnet har endvidere lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om de telefoniske trusler, som han angiveligt skulle have modtaget, idet han først under nævnsbehandlingen har forklaret, at truslerne blev fremsat i anledning af konflikten, hvorimod han under samtalen [i efteråret] 2016 har nævnt, at der ikke blev sagt noget om, hvorfor man skulle have fat på ham, men alene, at der blev bandet meget og brugt grimme ord. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevende til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan ikke findes at være af en sådan art, at en tilbagesendelse vil være i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/448/JEA
