afgh2017442

Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra […] Helmand Provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive kidnappet og voldtaget af [E], der tidligere har voldtaget ansøgeren. [E] arbejder ved politiet. Ansøgeren frygter videre [H], som arbejder ved sikkerhedstjenesten. Ansøgeren har fungeret som spion for [H]. Ansøgeren frygter også en person, som er en bekendt af en af ansøgerens venner, [S]. Ansøgerens far arbejdede ved politiet under Sovjetstyret. Efter Sovjets kollaps, flygtede familien først til Pakistan og dernæst Iran. Ansøgeren er født i Pakistan. Da Karzai kom til magten, flyttede familien tilbage til ansøgerens mormor i Pakistan. Ansøgerens far flyttede tilbage til Helmand Provinsen. Da ansøgerens far fik sit arbejde tilbage, flyttede ansøgeren, hans mor, bror og fire søstre tilbage til Helmand. Ansøgerens bror samarbejdede med udlændingene og var kun hjemme 10 til 15 dage ad gangen. Broren er senere flygtet til Australien uden sin ægtefælle og datter. Familien boede et sted med to naboer. Ansøgeren blev udsat for voldtægt af nabodrengene. Familien flyttede til et nyt sted, hvor der lå to politistationer i nærheden. Den ene var en almindelig politistation, og den anden tilhørte sikkerhedstjenesten. Ansøgeren blev også efter flytningen udsat for voldtægt. En af de drenge, der voldtog ansøgeren, hed [F]. [F] introducerede ansøgeren for [H], der arbejdede for sikkerhedstjenesten. [H] tilbød ansøgeren arbejde som spion for ham. Ansøgeren skulle ringe til [H], hvis han fik problemer. [H] udsatte også ansøgeren for voldtægt. Ansøgeren fik også kontakt til [E], som arbejdede på den lokale politistation sammen med ansøgerens far, og [M]. Ansøgeren havde en form for forhold til både [E] og [M]. Både [E], [M], [S]s bekendte og [H] udsatte ansøgeren for voldtægt og filmede ansøgeren, mens han var nøgen. En dag besluttede ansøgerens forældre, at ansøgeren skulle udrejse, fordi området ikke var sikkert, og fordi ansøgeren ikke kunne få en uddannelse. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at han siden 10-års alderen, men navnlig i de sidste år inden udrejsen, er blevet udsat for seksuelle overgreb af en lang række unge drenge og mænd i nærområdet omkring sin bopæl, til grund. Ansøgeren har på troværdig og detaljeret måde for Flygtningenævnet forklaret om overgrebene, og forklaringen er på de væsentligste punkter overensstemmende med det, som ansøgeren forklarede under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017. Henset til ansøgerens unge alder ved ankomsten til Danmark kan det ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren ikke ved oplysnings- og motivsamtalen forklarede om overgrebene. Efter karakteren af den konflikt, som ansøgeren har med personer i nærheden af sin bopæl, finder Flygtningenævnet imidlertid, at ansøgeren, der en sund og nu 18-årig ung mand i den arbejdsduelige alder ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvis han tager ophold et andet sted i Afghanistan, f.eks. i Kabul, hvor ansøgerens to søstre bor, Mazar-e Sharif eller en anden storby. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at overgrebene blandt andet er begået af myndighedspersoner, men henset til at der er tale om seksuelle overgreb og de pågældende myndighedspersonernes rang, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren vil blive udsat for overgreb, såfremt han henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/442/MKT