Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren, der er afghansk statsborger, er etnisk hazara og shia-muslim fra landsbyen [A] i Beshud i Wardak-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter. at hun eller hendes familiemedlemmer bliver slået ihjel af en person ved navn [Y], idet hendes ægtefælle har været involveret i [Y]’s fars død. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes ægtefælles bror, [M], blev slået ihjel for omkring 17 år siden af en person ved navn [S], og at [S] i den forbindelse selv blev slået ihjel. Ansøgerens ægtefælles bror, [B], blev sparket af [S]. Ansøgeren opholdt sig på sin bopæl, hvorfra hun så [M] gå ud mod marken, fordi han hørte, at [B] blev sparket. Hun overhørte senere nogle skud. Dagen efter fik hun at vide, at [M], [S] og dennes svoger, [G], var blevet slået ihjel, og at hendes ægtefælle og bror ikke kunne komme hjem. Landsbyens ældre mæglede mellem sagens parter, indtil der blevet indgået en aftale, hvorefter [G]’s familie skulle modtage blodpenge, hvorefter ansøgerens ægtefælle og bror vendte hjem. [G]’s søn, [Y], voksede op, og ansøgerens familie frygtede, at han ville tage hævn. På et tidspunkt tog familien ophold i Kabul på grund af konflikten med kuchierne i deres hjemområde. Familien udrejste af Afghanistan i december 2015, fordi [I] ringede til hendes ægtefælle og fortalte, at [Y] ledte efter dem i Kabul. De udrejste to-tre måneder efter dette opkald. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel som følge af den generelle sikkerhedsmæssige situation i sit hjemområde. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren forklaret, at kuchierne længe har forsøgt at overtage hendes hjemområde, hvorfor der har været mange væbnede konflikter i området. Kuchierne behandler hazaraer dårligt, og de kan finde på at sætte ild til huse, hvor der bor hazaraer. Flygtningenævnet tiltræder, at det, som ansøgerne har anført om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus i medfør af udlændingelovens § 7. På baggrund af ansøgernes forklaringer må det lægges til grund, at ansøgerne vil kunne tage ophold i f.eks. Kabul og derved undgå at komme i konflikt med kuchierne. Spørgsmålet for nævnet er herefter alene, om den mandlige ansøgers angivelige konflikt med [Y] vil kunne begrunde beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal tiltræder, at det, som ansøgerne har anført om konflikten med [Y] ikke kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at det kan lægges til grund, at den mandlige ansøger var involveret i en konflikt i sin hjemby for omkring 16 år siden, hvorunder bl.a. [Y]’s far blev dræbt, og at det meget vel kan have været den mandlige ansøger, som var ansvarlig for drabet, der også meget vel kan være foregået i en form for nødværge. Flertallet finder, at det imidlertid ikke kan lægges til grund, at ansøgerne med baggrund heri skulle være efterstræbt af [Y]. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at der efter det oplyste efter episoden – og på baggrund af en beslutning fra et ”ældreråd” – blev betalt blodpenge af den mandlige ansøgers familie til [Y]’s faders familie, og at meget herefter taler for, at episoden må anses for afsluttet mellem parterne. Flertallet er i den forbindelse opmærksom på, at betaling af blodpenge ikke i alle tilfælde udelukker efterfølgende blodhævn. Det fremgår imidlertid af Landinfos temanotat af 22. april 2010, ”Afghanistan, Blodhevn, tradisjonelle lover (pushtunwali) og tradisjonelle konfliktløsningsmekanismer” (bilagsnr. 342), bl.a.: ”Blood feud and private revenge taking also occurs but is less common among non-Pashtun groups. There is a greater willingness to take problems to government courts, particularly where disputants are not members of a single ethnic group, but even here informal mechanisms predominate (Barfield 2003 …). Om hazara dominerede områder fremgår det mere specifikt bl.a.: ”Ifølge ILF-rapporten behandles de fleste konflikter i Hazarajat (sentrale Afghanistan: Bamyan, Orozgan, Wardak og Blakh) i medhold av religiøse og tradisjonelle lover (ILF 2004). … Før forhandlingerne i marakaen starter, må parterne forplikte seg til å respektere den beslutning marakaen kommer frem til. Marakaens beslutning er bindende, personer som ikke innretter seg risikerer bortvisning fra stammen og/eller at familien eksponeres for lokale sanksjoner …”. Hertil kommer, at episoden ligger mange år tilbage i tid, og at ansøgerne indtil kort tid forud for udrejsen opholdt sig i samme landsby, som da episoden fandt sted. Flertallet tillægger det desuden vægt, at det forekommer usandsynligt, at det tilsyneladende alene er den mandlige ansøger, som [Y] skulle efterstræbe, idet det efter den mandlige ansøgers forklaring må lægges til grund, at [I], der efter det oplyste i hvert fald indtil for otte måneder siden befandt sig i Afghanistan, også deltog i episoden. Endelig må det tillægges vægt, at det mest af alt synes at bero på formodninger, at [Y] skulle efterstræbe ansøgerne, idet oplysningerne om at [Y] ledte efter dem, skulle komme fra [I], der havde modtaget oplysning herom fra en person, der er slægtning til en person, der er gift med en slægtning fra [Y]’s familie. Flertallet finder, at der herefter er ikke holdepunkter for at antage, at ansøgerne reelt er efterstræbt af [Y], hvorfor det må lægges til grund, at ansøgerne ikke er i individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Endvidere bemærkes, at heller ikke de konkrete forhold for hazaraer i Afghanistan kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/428/SOL
