Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [A], Wardak Maidan provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en mand, som han omtaler, som [K], med tilknytning til Taliban, ligesom ansøgeren frygter Taliban. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de afghanske myndigheder, fordi ansøgeren har fået en dom for videresalg af våben. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født og opvokset i [A] i provinsen Wardak Maidan. For omkring 10 år siden begyndte ansøgerens families konflikt med kuchi-folk. Kuchi-folket lod deres dyr græsse på ansøgerens families jord, hvorfor ansøgerens familie anskaffede sig våben med henblik på at sikre at dette ikke forsatte. En person omtalt [K] anmeldte herefter ansøgerens far og ansøgerens storebror til myndighederne og anklagede dem for at handle med våben. For omkring syv år siden kom myndighederne på ansøgerens families bopæl en enkelt gang. Myndighederne var klar over, at folk i området bekrigede hinanden med våben. For omkring fem år siden blev ansøgerens storebror kidnappet og slået ihjel af [K] og Taliban. Dette skete efter, at han havde deltaget i forhandlinger med Taliban i forsøget på at løse konflikten. Ansøgeren og ansøgerens familie flyttede efterfølgende til Kabul, hvor ansøgeren opholdte sig i omkring 1 ½ år. Ansøgeren og ansøgeren fætter tog tilbage til [A], hvor han opholdt sig i omkring 20 dage. Ansøgerens fætter blev beskudt i [A], hvorfor ansøgeren tog tilbage til Kabul, hvorfra ansøgeren udrejste to til tre dage senere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende på mange væsentlige punkt i asylmotivet. Han har i asylskemaet forklaret, at konflikten om jorden var med kuchi-folket. Han har til Udlændingestyrelsen fortalt, at det var Taliban, imens han under nævnsmødet har fortalt, at det var med en lokal bandeleder, og at han ikke ved, om bandelederen havde tilknytning til andre grupperinger. Han har forklaret væsentligt divergerende om kidnapningen af hans bror, idet han i asylskemaet har oplyst, at det var myndighederne, der dræbte hans bror, imens han til samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at broren blev kidnappet af banden, og at han ikke ved, hvad der er sket med broren. Under nævnsmødet har han, foreholdt divergensen forklaret, at det var myndighedspersoner i politiuniformer, der inviterede broren med til et mæglingsmøde, hvorefter broren forsvandt, og at ansøgeren antager, at der var tale om korrupte politifolk, der handlede på bandelederens ordre. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret, at to fra hans gruppe blev såret under skudvekslingen med banden, imens han under nævnsmødet har forklaret, at kun hans fætter blev såret. Ansøgeren har ikke kunnet præcisere, hvor længe han har boet i Kabul, eller hvor længe han har gået i skole. Han har for nævnet forklaret, at han boede alene i Kabul, imens han til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han boede sammen med sin mor og sine søstre. Han har for nævnet forklaret, at hans bror […] flyttede til Iran kort efter, at ansøgeren flyttede til Kabul, imens det af samtalen med Udlændingestyrelsen fremgår, at [ansøgerens bror] fortsat bor i Kabul. Som følge af ovennævnte betydelige divergenser tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring vedrørende jordkonflikten. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han har fået en dom for våbenhandel. Han har forklaret, at han alene har oplysningen fra venner og bekendte, og at han aldrig er blevet kontaktet af myndighederne. Under samtalen med Udlændingestyrelsen har han forklaret, at familiens våbenhandel lå cirka syv år tilbage, og at han ikke selv blev beskyldt for handlen, idet han var for ung. Han har endvidere forklaret, at alle i [A] havde våben, og at myndighederne vidste det. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/406/lrn
