Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazara fra henholdsvis Mazar-e Sharif og Ghazni, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger er shia-muslim, men har udvist interesse for kristendommen under opholdet i Danmark. Den kvindelige ansøger er under opholdet i Danmark konverteret til kristendommen og blev døbt [i vinteren] 2017. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin eksægtefælles brødre, idet han er blevet skilt fra deres søster. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han flyttede til Varamin i Iran fra Afghanistan sammen med sin daværende ægtefælle, […] og deres seks børn, da han var 25 år gammel. Omkring fem år efter ankomsten til Iran flyttede tre af eksægtefællens seks brødre også til Iran. Efter 15 års ophold i Iran, blev ansøgeren skilt fra sin daværende ægtefælle efter hendes ønske. Ansøgeren fik forældremyndigheden over børnene og efter skilsmissen, har ansøgeren og børnene aldrig set eksægtefællen igen. Kort efter skilsmissen, ringede eksægtefællens tre brødre i Iran til ansøgeren og spurgte, hvorfor ansøgeren havde accepteret skilsmissen, og truede med at slå ansøgeren ihjel. Omkring ét år efter skilsmissen blev ansøgeren opsøgt på sit arbejde på markerne af eksægtefællens bror, […]. Ansøgeren anmeldte det til politiet, men politiet nægtede at tage sig af sagen, fordi ansøgeren er afghaner. Ansøgeren blev boende i Varamin-by i to år efter episoden ved marken, hvorefter ansøgeren flyttede til [et andet område] i Varamin. Omkring år 2003 blev ansøgeren gift med sin nuværende ægtefælle i Iran. Omkring år 2011 var ansøgeren impliceret i en færdselsulykke, som han formoder, at eksægtefællens brødre stod bag. Omkring to måneder før familiens udrejse fra Iran ringede eksægtefællens bror, […], til ansøgeren. Da ansøgeren ikke var hjemme, tog ansøgerens ægtefælle opkaldet. Broren sagde, at han ville slå ansøgerens ægtefælle ihjel. Da ansøgeren kom hjem, ringede ansøgeren til broren, hvor broren truede med at voldtage ansøgerens ægtefælle og sætte ild til deres hus. Ansøgeren og hans ægtefælle solgte herefter deres ejendele med henblik på at vende tilbage til Afghanistan. Da de var på vej til Afghanistan, blev ansøgeren ringet op af en af sine venner, som fortalte, at han havde hørt, at eksægtefællens brødre ville slå ansøgeren ihjel, hvis han vendte tilbage til Afghanistan, hvorfor ansøgeren og familien vendte om og tog hjem til ansøgerens særbarn i [et område] i Varamin, hvor de opholdt sig i to måneder frem til udrejsen til Danmark. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælles eksægtefælles brødre har truet hendes ægtefælle på livet. Omkring to til tre måneder inden udrejsen fra Iran, modtog hun et telefonopkald i hjemmet, hvor en ukendt person truede hende. Ansøgeren fortalte sin ægtefælle om opkaldet, da han kom hjem samme aften, hvorefter ægtefællen foretog et opkald. Ægtefællen oplyste efterfølgende ansøgeren, at det var en af eksægtefællens brødre, som havde ringet, og at de ikke længere kunne blive i Iran. Familien solgte derefter deres ejendele med henblik på at vende tilbage til Afghanistan. Undervejs blev ansøgerens ægtefælle ringet op af en af sine venner, som fortalte, at han havde hørt, at eksægtefællens brødre ville slå hendes ægtefælle ihjel, hvis han vendte tilbage til Afghanistan, hvorfor ansøgeren og familien vendte om og tog hjem til ansøgerens ægtefælles særbarn i [et område] i Varamin, hvor de opholdt sig i to måneder frem til udrejsen til Danmark. Den kvindelige ansøger har videre som asylmotiv henvist til, at hun under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har hun forklaret, at hun siden [sommeren] 2017 har deltaget i kirkelige aktiviteter, og at hun har gennemført ALPHA-kursus i [et] Kirkecenter, [i en dansk by], hvilket mundede ud i dåb [i efteråret] 2017. Til sagen er endvidere fremlagt dåbsbevis, dateret [i efteråret] 2017 fra [et] Kirkecenter, underskrevet af præst, […], udtalelse dateret [i efteråret] 2017 fra præst […] hvoraf blandt andet fremgår, at den kvindelige ansøger har været trofast i sit fremmøde i kirken, og at hun, på trods af at hun er analfabet og derfor ikke kan læse biblen, allerede har et overraskende godt begreb om den kristne tro og bruger den aktivt i sin hverdag. Endvidere er fremlagt brev [dateret i efteråret] 2017, underskrevet af præst […] og formand for Missionsforbundet i [en dansk by], hvoraf fremgår, at den kvindelige ansøger har deltaget i […] Kirkecenter, Missionsforbundets menighedslejr [i efteråret] 2017 på [en] efterskole i [en dansk by], brev fra [sommeren] 2017, underskrevet af medarbejder i Integrations Camp 2017, […], hvoraf blandt andet fremgår, at den kvindelige ansøger har deltaget aktivt i […] Bibelcamping, Integrations-Camp [i sommeren] 2017. For så vidt angår oplysningerne om den mandlige ansøgers skilsmisse lægger Flygtningenævnet dele af ansøgernes forklaring til grund, men nævnet finder ikke, at det oplyste kan begrunde asyl. Det lægges således til grund, at den mandlige ansøger efter skilsmissen fra sin tidligere ægtefælle for omkring 15 år siden modtog telefoniske trusler fra hendes tre brødre i Iran, og at han omkring et år senere blev opsøgt af brødrene. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at episoden otte år senere, hvor den mandlige ansøger blev påkørt af en bil, skyldes den tidligere ægtefælles brødre. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende herom, idet han under samtalen [i vinteren] 2017 forklarede, at han ikke kendte bilens fører, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han med sikkerhed så to af den tidligere ægtefælles brødre i bilen. Den kvindelige ansøger har endvidere under samtalen [i vinteren] 2017 først forklaret, at hun ikke havde kendskab til, at den mandlige ansøger havde været involveret i et trafikuheld, hvorefter hun – efter en pause – oplyste, at hun ikke vidste noget om det. Under nævnsmødet har hun imidlertid forklaret, at han efter hjemkomsten fra hospitalet fortalte, at hans tidligere ægtefælles brødre stod bag. Endvidere kan Flygtningenævnet ikke lægge oplysningerne om telefonopkaldet to måneder før ansøgernes udrejse af Iran til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret udbyggende herom, idet han under samtalen [i vinteren] 2017 forklarede, at han talte med en af sin tidligere ægtefælles brødre, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han talte med tre brødre. Den kvindelige ansøger har endvidere forklaret divergerende om indholdet af de trusler, der blev fremsat under telefonopkaldet, idet hun under samtalen [i vinteren] 2017 forklarede, at truslerne var rettet mod hende, hvorimod hun under nævnsmødet har forklaret, at truslerne tillige var rettet mod hendes mand og søn. Ansøgerne har endvidere i perioden siden deres indgåelse af ægteskab opholdt sig i samme område som den mandlige ansøgers tidligere ægtefælles brødre. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at det oplyste om truslerne ikke har en sådan intensitet, at der er grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det kan ikke ændre ved denne vurdering, at den mandlige ansøgers ene søn er afgået ved døden i [foråret] i år, idet der ikke er støtte for antagelsen om, at dødsfaldet har forbindelse til truslerne fra den mandlige ansøgers tidligere ægtefælles brødre. For så vidt angår oplysningerne om den kvindelige ansøgers konvertering til kristendommen finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at imødekomme ansøgenes anmodning om at føre [en person] fra [et] Kirkecenter som vidne. Vidnet skal således alene forklare om forhold, der skal underbygge den kvindelige ansøgers generelle troværdighed i forhold til konverteringen. Til belysning af dette foreligger der i øvrigt udtalelser fra flere personer om ansøgerens kirkelige aktiviteter. Flygtningenævnet lægger til grund, at den kvindelige ansøger har fundet et fællesskab omkring kirkecenteret, som har stor betydning for hende. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet har herved lagt vægt på, at den kvindelige ansøger under samtalen [i vinteren] 2017 oplyste, at hun var muslim, fastede under Ramadanen og aldrig havde haft interesse for andre religioner. Hun er først begyndt at gå i kirke i [foråret] 2017 og har under nævnsmødet ikke påvist, at hendes konvertering er begrundet i et nærmere kendskab til kristendommens indhold. Hun har derimod forklaret, at hun har valgt kristendommen på grund af fællesskabet med flinke mennesker. Endvidere har hun ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvorfor hun er begyndt at gå i kirke netop i [foråret] 2017. Hendes konvertering findes på den baggrund ikke båret af en reel, indre overbevisning af religiøs karakter. Det kan ikke ændre herved, at hun er blevet døbt, eller at der foreligger flere skriftlige erklæringer om hendes deltagelse i kirkelige aktiviteter. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynliggjort, at ansøgerne vil være i risiko for forfølgelse som følge af det oplyste om den kvindelige ansøgers families kendskab til, at hun går i kirke. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hendes forklaring om familiens trusler fremstår upræcis. Endelig finder Flygtningenævnet finder ikke, at oplysningerne om den kvindelige ansøgers konvertering kan begrunde hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/403/COL
