Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra distriktet Khanabad i provinsen Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive rekrutteret eller slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans farbror, [A], og dennes sønner var medlem af Taliban, og at farbroren rekrutterede for Taliban. I sommeren 2014 forsøgte farbroren at rekrutterer ansøgeren, idet han bad ansøgerens far om at sende ansøgeren til Taliban, hvilket faren afslog. Omkring en uge senere ringede farbroren til ansøgeren og bad ham om at tilslutte sig Taliban, hvilket ansøgeren afslog. Derudover sendte farbroren beskeder til ansøgeren, hvori han ligeledes forsøgte at rekruttere ansøgeren. Herefter skiftede ansøgeren sit telefonnummer og tog til Kabul, men farbroren fik fat i ansøgerens nye nummer og fortsatte med at ringe og skrive beskeder. Nogle af beskederne indeholdt trusler, herunder trusler om, at Taliban ville kidnappe ansøgeren eller hans mor, hvis ikke han sluttede sig til Taliban. Ansøgeren opholdt sig i Kabul omkring to måneder, hvorefter han tog tilbage til Kunduz, hvor han levede i skjul og hjalp sin far i familiens forretning. Ansøgeren tog tilbage til Kabul. Mens han opholdt sig i Kabul, modtog han et opkald fra sin mor, der fortalte, at familiens bopæl var blevet opsøgt af nogle maskerede og bevæbnede mænd, der havde spurgt efter ansøgeren. Moren fortalte videre, at hun havde anmeldt forholdet til politiet, der havde sagt, at de ville undersøge sagen. Ansøgeren fik herefter at vide af sin far, at hans navn var blevet til Taliban, og at faren havde fået en måned til at få ansøgeren til at melde sig. Da det blev ramadan, tog ansøgeren tilbage til Kunduz, hvor han opholdt sig i tre dage. Herefter tog han til Kabul, hvor han opholdt sig i to måneder. Da han havde opholdt sig i Kabul omkring en måned, fik han at vide af sin far, at faren havde fået endnu en frist på en måned. 15 dage senenere mødte han farbrorens nabo, og to dage senere ringede faren og fortalte, at farbroren var blevet bekendt med ansøgerens opholdssted, idet naboen havde fortalt dette til farbroren. Dagen efter tog ansøgeren til Kunduz, hvor han opholdt sig i 12 dage, indtil han udrejste. Samme dag, som han udrejste, udbrød der krig i byen. Ansøgeren tog til en restaurant i [B], og udrejste herfra med hjælp fra en familie, som ansøgeren kendte i forvejen. Omkring en uge senere ringede farbroren til ansøgeren, mens han var i forretningen, og ansøgerens far fortalte ham, at han var nødt til at forlade Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet den forekommer utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Således har han til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 og den efterfølgende samtale [i efteråret] 2016 forklaret, at farbroderen – efter den første henvendelse til ansøgerens far med henblik på at rekruttere ansøgeren til Taliban – forsøgte at rekruttere ansøgeren ved at ringe og sende sms’er til ham, mens han under nævnsmødet har forklaret, at farbroderen også opsøgte ham personligt i hjemmet i Kunduz for at rekruttere ham, før han ringede og sendte sms’er. Endvidere har ansøgeren under samtalen [i foråret] 2016 ikke nævnt episoden, hvor farbroderens nabo i Kabul rettede henvendelse til ham, mens han under samtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsmødet har forklaret detaljeret herom. Endvidere forklarede ansøgeren under samtalen [i foråret] 2016 alene, at faderen fik én frist af farbroderen til at indbringe ansøgeren, mens han i samtalen [i efteråret] 2016 forklarede, at faderen derefter fik endnu en frist. Endvidere har ansøgeren under samtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsmødet forklaret, at det var hans hensigt at rejse tilbage til Kabul den dag, han åbnede faderens butik på grund af forretningspartnerens sygdom, mens han under samtalen [i foråret] 2016 ikke nævnte noget om, at han havde til hensigt at rejse til Kabul denne dag. Endelig forklarede ansøgeren under samtalen [i foråret] 2016, at han – den dag krigen brød ud – lukkede forretningen og tog hjem på bopælen, mens han under samtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsmødet har forklaret, at han ikke var på bopælen, efter at han lukkede forretningen. Flygtningenævnet finder det på baggrund heraf ikke sandsynliggjort, at betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/393/SOL
