afgh201739

Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra Afghanistan, men er født og opvokset i Mashhad, Iran. Ansøgeren var tidligere shiamuslim, men er konverteret til kristendommen efter sin ankomst til Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle eller stenet af enten sin egen eller sin ægtefælles familie, idet hun har indledt et forhold til [A] og er flygtet sammen med ham fra Afghanistan. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive forfulgt, fordi hun er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun i omkring [efteråret] 2014 mødte [A] for første gang, da hun flyttede ind i naboejendommen med sin ægtefælle, [B]. [A] og ansøgerens følelser til hinanden udviklede sig stille og roligt, og fem til seks måneder efter, at ansøgeren var flyttet ind i naboejendommen, indledte de et romantisk forhold til hinanden, herunder med seksuelt samkvem. Omkring en uge før deres udrejse af Afghanistan havde en nabo fortalt [A] om et videoklip, som vedkommende havde optaget. Videoklippet viste ansøgeren og [A] sammen. Naboen havde optaget videoklippet, idet han tillige ønskede at have seksuelt samkvem med ansøgeren, og han truede med at vise videoklippet til ansøgerens ægtefælle og bror for at afsløre dem. Samme dag, som ansøgeren havde fået kendskab til videoklippet, foreslog [A], at de skulle flygte sammen, og de besluttede sig derefter for at udrejse sammen af Afghanistan. Omkring en uge efter udrejste de sammen til Iran og derfra videre til Tyrkiet og Grækenland. I Grækenland havde de ikke penge nok til at rejse videre sammen, hvorfor ansøgeren rejste til Danmark i forvejen, og [A] indrejste i Danmark omkring to måneder senere. Endvidere har ansøgeren forklaret, at hun begyndte at interessere sig for kristendommen efter sin indrejse i Danmark, muligvis omkring [efteråret] 2015. Ansøgeren fik interesse for kristendommen, da hun i forbindelse med et sygdomsforløb havde en drøm om Jesus, som sagde, at hun skulle komme til ham, fordi han ville hjælpe hende. To dage efter denne drøm begyndte ansøgeren at gå i kirke. Ansøgeren begyndte [ultimo vinteren] 2016 at modtage kristendomsundervisning i Roskilde Domkirke, og ansøgeren og [A] blev begge døbt den [sommeren] 2016 i Roskilde Domkirke. Det fremgår af vielsesattesten, som ansøgeren har fremlagt under sagen, at ansøgeren den [efteråret] 2007 er blevet gift med [B]. Herefter, og da ansøgerens forklaring om sit forhold til [A] i det væsentlige kan lægges til grund, kan ansøgeren anses for at have sandsynliggjort, at hun har været sin ægtefælle utro, idet hun har haft et seksuelt forhold til [A]. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Der henvises til, at ansøgeren er blevet døbt den [sommeren] 2016, og at hun efter sin forklaring og de foreliggende udtalelser af […] 2016 og […] 2017 fra sognepræst […] forinden dåben har deltaget i dåbsforberedende undervisning. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret troværdigt om kristendommens værdi for hende, og at hun har kunnet besvare flere spørgsmål om centrale elementer i kristendommen, herunder om biblen og kristne højtider, på en fyldestgørende måde. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/39/SSM