Nævn stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [mindre by], Veramin, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, han frygter de generelle forhold i Afghanistan og frygter de personer, som hans far har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv op-lyst, at hans far har fortalt ham, at han havde en konflikt i Orezgan, Afghanistan, inden ansøgerens familie udrejste til Iran i 1979. Ansøgerens far var med i et slagsmål, der fandt sted grundet nogle økonomiske uenigheder. En person døde i slagsmålet, og lokale personer beskyldte ansøgerens far for at have slået personen ihjel. Ansøgerens far fortalte ansøgeren, at det ikke var hans skyld. Flygt-ningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret meget kort og udetaljeret om jordkonflikten. Han har i asylskemaet alene anført, at hans forældre havde problemer i Afghanistan, og at deres stammeleder ville dræbe forældrene. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har han oplyst, at hans far snakkede med en person i området, at personen efterfølgende døde af naturlige årsager, men at hans far fik skylden for den andens død. Under samtalen [i efteråret] 2016 har han oplyst, at personen blev dræbt i et slagsmål. Han oplyser endvidere, at han ikke ved hvem den døde person var, men at han døde som følge af sine skader i slagsmålet. Ansøgeren forklarer, at familien ikke har fortalt noget nyt om ansøgers konflikt i Afghanistan. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han mellem første og anden samtale ved styrelsen har fået forklaret af sin far, at faren i tidsrummet 2010 til 2013 ville tage til-bage til Afghanistan for at afslutte jordhandlen. Han nåede kun til Herat, hvorefter han af sine ven-ner i området blev advaret om, at hans fjender blot ville lokke ham tilbage for at dræbe ham. Under henvisning til den meget udetaljerede forklaring, den væsentlige udbygning og det forhold at en eventuel konflikt ligger tilbage fra før hans fødsel, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynlig-gjort, at hans som følge af denne konflikt vil risikere asylbegrundende forfølgelse eller være i risiko for asylbegrundende overgreb. For så vidt angår ansøgerens påståede konversion lægger nævnet vægt på, at ansøgeren havde opholdt sig mere end et år i Danmark før han efter sin forklaring fik interesse for kristendommen, og at han ikke nærmere har kunnet begrunde hvordan denne interesse opstod. Nævnet bemærker, at ansøgeren på mødet for nævnet har forklaret, at han begyndte at gå i kirke før anden samtale, men at det af anden samtale [i efteråret] 2016 er anført, at han er shia-muslim af trosretning, og at han ikke har fået interesse for andre religioner. Det fremgår af bilag A, at han deltog i kirkelige aktiviteter [fra efteråret] 2016 og indtil [starten af] 2017. Ansøgeren har forklaret, at han mødte [P] for to til tre måneder siden. Han har ikke nærmere kunne redegøre for, på hvilken måde han har haft kirkelige aktiviteter fra [starten af året] til [sommeren] 2017. Endelig har ansøgeren forklaret, at han først følte sig konverteret, da han mødte [P]. Af ovennævnte grunde og da ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for sin konversion, finder nævnet ikke, at ansøgerens konversion kan betragtes som reel. Ansøgeren er en ung enlig og arbejdsfør mand. Han har bekræftet, at han forstår dari, men oplyser han taler med farsi dialekt. Det må anta-ges, at han gennem opvækst hos afghanske forældre, der kort før hans fødsel udvandrede til Iran, har opnået et vist kendskab til afghansk kultur. Det forhold at han ikke tidligere har boet i Afghani-stan, at han er hazara, og at han ikke har noget netværk i Afghanistan kan ikke føre til asyl. Ansøge-ren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved indrejse i Afghanistan vil være udsat for forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller vil være i individuel og konkret risiko for overgreb efter Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/387/IVK
