Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og tajik og sunnimuslim fra [X] i Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror, idet han har anmeldt farbroren til politiet for at handle med narkotika og for at være kommandant for Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans farbror tog ham ud af skolen, fordi han i stedet skulle arbejde i farbrorens butik, hvorfra der blev drevet narkotikahandel. Ansøgeren forsøgte på et tidspunkt at flygte, men da han var på vej væk i bussen, blev han stoppet af bevæbnede mænd, som tog ansøgeren med tilbage til farbroren. Ansøgeren blev tilbageholdt i en kælder af farbroren, som også udsatte ansøgeren for grove fysiske overfald. Efterfølgende fortsatte ansøgeren med at arbejde i farbrorens butik, og han blev også bedt om at levere narkotika andre steder. En dag, da ansøgeren skulle aflevere narkotika, blev han be-skudt af politiet. Efterfølgende anmeldte ansøgeren sin farbror til politiet for at sælge narkotika og for at være kommandant for Taliban, hvilket medførte, at farbroren blev tilbageholdt. Herefter flyg-tede ansøgeren til Kabul, hvor han opholdt sig hos sin søster, indtil han udrejste af Afghanistan. Mens ansøgeren opholdt sig hos sin søster, fik han oplyst, at farbroren var blevet løsladt, og at han havde slået ansøgerens mor og bror ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med farbroren til grund, idet forklaringen i det hele fremstår divergerende, utrovær-dig og konstrueret. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han anmeldte sin farbror til distriktspolitiet, fortalte detaljeret om sin farbrors narkotikahandel og gav politiet adressen på farbrorens forretning og hans hjem. Han forklarede politiet, at han boede i landsbyen og var vidne til det, der foregik i forretningen, fordi han var ven med farbrorens søn og havde været i forretningen. Til samtalen den [i efteråret] 2016 forklarede ansøger, at han fortalte politiet om butikken. Han sagde, at han var en ven af [farbroren]s søn, og at [farbroren]s søn drev butikken, hvorfra [farbroren]s søn drev narkotikahandel. Politiet accepterede at holde hans navn hemmeligt. Til samtalen den [i vinteren] 2016 forklarede ansøger derimod, at han anmeldte [farbro-ren] til politiet for at være en af Talibans chefer og for at være narkotikasmugler samt for at havde solgt narkotika gennem ansøger. Denne forklaring blev læst op for ansøger, der bekræftede forkla-ringen, ligesom ansøger senere under samtalen bekræftede denne forklaring. Foreholdt, at han tidli-gere havde forklaret, at han havde sagt til politiet, at det var [farbroren]s søn, der havde betjent bu-tikken, forklarede ansøger, at det var korrekt, og at han aldrig havde forklaret anderledes. Ansøge-ren er ikke under nævnsmødet fremkommet med en troværdig forklaring på disse divergenser. An-søgeren har endvidere til samtalen den [i efteråret] 2016 forklaret, at han anmeldte farbroren til poli-tiet to – tre uger efter, at han tredje gang havde leveret narkotika uden for butikken, mens ansøger til samtalen den [i vinteren] 2016 forklarede, at der gik en dag fra leveringen, og til han anmeldte farbroren og derefter flygtede. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans ven, [A], ringede til ham, samme dag, som ansøgeren var kommet til sin søster i Kabul, og fortalte, at civilklædte myndighedspersoner havde været i farbrorens forretning og havde hentet narkotika, ligesom de havde hentet farbroren i hans hjem. Til samtalerne [i efteråret] og [i vinteren] 2016 forklarede ansøger derimod, at det var hans mor, der ringede med denne besked. Flygtninge-nævnet bemærker videre, at ansøgerens forklaring om, at farbrorens mænd fandt ansøgeren efter 6 timer, da han første gang forsøgte at flygte i en bus til Mazar-e-Sharif, forekommer påfaldende hen-set til, at ansøgeren efter sin forklaring ikke blev overvåget i butikken, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren først forsøgte at flygte på ny et år efter at have genoptaget salget af narko-tika. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgerens forklaring til sin advokat om, at han ikke havde mulighed for at flygte, da en af farbrorens folk holdt øje med butikken og med, hvornår an-søgeren åbnede og lukkede butikken, må tilsidesættes som udbyggende og utroværdig. Nævnet finder endvidere, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han i asylskemaet og i oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at hans bror også arbejdede i butikken, mens han til asylsamtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsmødet forklarede, at hans bror ikke arbejdede i butikken, og at han endvidere har forklaret divergerende om, hvor mange gange han forsøgte at flygte. Forså vidt angår ansøgerens frygt for de afghanske myndigheder begrundet i, at det ikke kan udelukkes, at ansøge-rens farbror i forbindelse med sin løsladelse har lagt ansvaret for narkohandlen på ansøger bemærker nævnet, at denne frygt – der alene beror på ansøgerens egen formodning – ikke kan begrunde opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder således sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsyn-liggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/369/CMA
