Nævnet meddelte i januar 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelige statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold for shia-muslimer og hazaraer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes yngste søn, [A], blev soldat for det afghanske militær, da han var 18 år. Da han havde aftjent sin to-årige værnepligt, fortsatte han i militæret, fordi der var krig, og fordi han ønskede at stige i rang. Samme morgenen som ansøgeren, sammen med sin familie, forlod hjemmet om aftenen, opsøgte en ukendt mand familiens bopæl. Manden afleverede liget af ansøgerens søn ved familiens dørtrin. Ansøgeren og hendes familie lå og sov, da en person bankede på døren. Ansøgerens ægtefælle åbnede døren og så en person med tørklæde om hovedet køre væk fra familiens bopæl på motorcykel. Ansøgeren tror, at personen var fra Taliban. På en mur tæt ved familiens bopæl var der skrevet, at det, som var sket for deres søn, også ville ske for dem. Ansøgeren formoder, at det var personen på motorcyklen, der har skrevet teksten på muren. Efter de havde begravet ansøgerens søn, udrejste ansøgeren og hendes ægtefælle, søn og svigerdatter, samt to børnebørn af Afghanistan. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren i det væsentlige har givet en konsistent forklaring om det, hun har hørt og oplevet i forbindelse med, at sønnens lig blev afleveret. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har givet en plausibel forklaring om, at hun ikke har nøjere kendskab til, hvorledes flugten blev aftalt og finansieret, fordi hun levede i et traditionelt afghansk ægteskab og hele begravelsesdagen opholdt sig sammen med kvinderne uden mulighed for at høre, hvad der måtte blive aftalt mellem mændene. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at hele familien udrejste allerede samme aften, hvilket understøtter ansøgerens forklaring om, at der samtidig med afleveringen af sønnens lig blev skrevet dødstrusler mod familien på husmuren. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring har fremstået overordnet uden deltaljer, men Flygtningenævnet finder efter en konkret vurdering, at dette kan tilskrives, at ansøgeren er analfabet sammenholdt med hendes oplysninger om sin rolle i familien og sit manglende kendskab til forholdene uden for landsbyen. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren og hendes familie på tidspunktet for deres fælles udrejse havde en uafsluttet konflikt med Taliban, og Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren efter en konkret og samlet vurdering har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der findes ikke oplyst forhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/36/SOL
