Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og shiamuslim fra Mazar-e-Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin svigerfar, fordi ansøgeren har giftet sig med hans datter. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en sikkerhedschef i Mazar-e-Sharif, fordi hans søn var forlovet med ansøgerens ægtefælle. Derudover frygter ansøgeren at blive slået ihjel af sikkerhedschefens søns morbror, fordi ansøgeren er flygtet sammen med [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2014 udførte tømrerarbejde hjemme hos en militærmand. I den forbindelse mødte ansøgeren militærmandens datter, [A], som han indledte et forhold til. Igennem et år mødtes ansøgeren med [A] en-tre gange om måneden. Dette foregik i hemmelighed. Ansøgerens far var i mod ansøgerens forhold til [A], fordi hun kom fra en magtfuld familie. En dag sagde [A] til ansøgeren, at hun ville begå selvmord, hvis hun ikke blev gift med ansøgeren. Ansøgeren foreslog herefter, at de skulle flygte sammen. Ansøgeren og [A] blev efterfølgende viet af en mullah. Efter vielsen fortalte [A] til ansøgeren, at hun var forlovet med sønnen til sikkerhedschefen i Mazar-e-Sharif. Forinden ansøgeren udrejste af Afghanistan, tog han ophold hos sin farbror sammen med [A]. Mens ansøgeren var hos farbroren, blev ansøgerens families bopæl opsøgt af [A]s far, som truede med at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaringer om sine konflikter i Afghanistan forekommer usandsynlige og konstrueret til lejligheden. Det er i den forbindelse indgået i nævnets vurdering, at det må anses for påfaldende, at ansøgeren og [A] i skoletiden to-tre gange om måneden i en længere periode mødtes på offentlige steder og gik til en ubenævnt restaurant. Dette understreges også af oplysningerne om den status som [A]s familie indtager og de alvorlige konsekvenser, som det måtte forventes at have for [A] at indlede sig i et forhold med ansøgeren uden forældrenes samtykke. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har givet en overbevisende forklaring om omstændighederne i forbindelse med, at han og [A] uden forældrenes tilstedeværelse kunne blive viet af en mullah. Nævnet må endvidere finde det påfaldende, at ansøgeren – efter at hans egen far havde slået hånden af ham – skulle have fået bistand til sin flugt af sin farbror, der samtidig skulle have taget sig af [A] og ladet hende bo hos sig. Nævnet må også finde det påfaldende, at ansøgeren flygtede alene fra Afghanistan henset til, at [A] efter de foreliggende oplysninger også måtte befinde sig i fare for repressalier fra sin indflydelsesrige familie, idet hun, som var forlovet med en anden mand, havde giftet sig mod familiens vilje. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har forsøgt at finde ud af, hvad der siden er sket med [A], eller har forsøgt at kontakte hende. Under disse omstændigheder finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt i Afghanistan, der kan danne grundlag for international beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Herefter, og i det de generelle forhold, herunder den sikkerhedsmæssige situation, i Afghanistan ikke kan føre til en anden vurdering, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/357/CMA
