Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […] i […]-distriktet i Nangarhar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt at Islamisk Stat (ISIL) eller Taliban. Ansøgeren frygter endvidere at blive dræbt af sin fætter, […], og sin farbrors ægtefælle, […]. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at ISIL og Taliban er til stede i det område, hvorfra han kommer. ISIL og Taliban har kontaktet ansøgeren på gaden, idet de udspurgte ham om, om han var omskåret, læste i koranen samt stillede spørgsmål om hans familie. Ansøgeren formoder endvidere, at ISIL eller Taliban stod bag mordet på ansøgerens farbror i sommeren 2015, idet farbroren var mistænkt for at være spion for myndighederne. Ansøgeren har videre forklaret, at der i landsbyen også gik rygter om, at han var spion, og at hans navn derfor fremgår af en sort liste hos Taliban og ISIL. Vedrørende frygten for [familiemedlemmerne] har ansøgeren forklaret, at de har udsat ham for chikane og trusler, idet de ikke brød sig om ansøgeren, ligesom de var interesserede i arven efter ansøgerens far. [Familiemedlemmerne] har derudover gjort ansøgeren ansvarlig for fætrene, […], forsvinden. Flygtningenævnet kan ikke lægge den del af ansøgerens forklaring, der omhandler konflikten med ISIL og Taliban til grund, idet han har forklaret udbyggende og divergerende på en række punkter, hvorfor denne del af forklaringen i det hele fremstår konstrueret. Ansøgeren har således under nævnsmødet forklaret, at Taleban har truet ham med, at de ville skære hans hoved og arme af, fordi han var spion for myndighederne, hvorimod han i samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at Taliban ikke konkret har fremsat trusler mod ham, og at hans eneste kontakt til dem har været, at han er blevet standset og undersøgt for om han havde skæg eller ej, ligesom han har forklaret, at Taliban generelt har truet befolkningen i landsbyen. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at det var Taliban, der undersøgte ham for, om han var omskåret, hvorimod han tidligere i gensamtalen [i] november 2016 har forklaret, at det var ISIL, der gjorde dette. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgeren ikke under mødet i nævnet har nævnt, at han også frygtede ISIL, før han specifikt blev spurgt ind til det, selvom det var ISIL, der først og fremmest var til stede i landsbyen på det tidspunkt, han udrejste. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til drabet på farbroren, idet han under nævnsmødet har forklaret, at myndighederne oplyste, at det var Taleban, der havde dræbt farbroren, hvorimod han i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han ikke vidste, hvem der havde dræbt farbroren. Også med hensyn til, om ansøgeren har fået at vide, om farbroren var spion eller ej, har forklaringen været divergerende, idet han i forbindelse med gensamtalen [i] november 2016 har forklaret, at han ikke husker, hvorvidt han har talt med sin morbror, […], om, hvorvidt farbroren var spion eller ej, hvorimod han under mødet i nævnet har forklaret, at det var [morbroren], der fortalte ham, at farbroren var spion. Endelig har forklaringen været divergerende med hensyn til, om ansøgeren har rejst rundt uden for landsbyen med sin farbror eller ej, og om han var bekendt med, hvorvidt rygterne om, at han skulle være spion også svirrede andre steder end i hans egen landsby. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb fra Talebans eller ISIL´s side. Ansøgerens konflikt med hans farbrors kone og fætteren, […] har hverken haft en karakter eller et omfang, der kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren er opvokset i farbrorens hjem sammen med fætteren, og at han har forklaret, at farbrorens kone altid har hadet ham og fremsat trusler mod ham, uden at der er sket ham noget. Den vold, som ansøgeren har forklaret, at fætteren […] udsatte ham for, har ikke haft et omfang eller en karakter, der er asylbegrundende, og det beror alene på ansøgerens formodning, at volden skyldes, at […] ville af med ham, så han kunne overtage den jord, som ansøgeren havde arvet fra sin far. Herefter, og idet de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv, kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/322/nke
