afgh2017296

Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk sadat og shia-muslim fra Heldman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af afghanske myndigheder, fordi han har arbejdet for Taliban og fordi han har arbejdet som spion. Ansøgeren frygter videre at blive slået ihjel af sin fætter eller Taliban, fordi han har forladt det arbejde, han udførte for dem, hvilket bliver betragtet som forræderi. Ansøgeren frygter endelig at blive slået ihjel af sin fars familie, fordi han har haft et seksuelt forhold til sin fætters hustru. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han sammen med sin familie flyttede til Iran, da han var omkring 12-13 år gammel, fordi hans far blev slået ihjel. I [begyndelsen af 00’erne] i Iran mødte ansøgeren sin ægtefælle, som var på ferie med sin familie. Kort tid efter indgik de ægteskab, hvorefter ægtefællen tog tilbage til Danmark, hvor hun havde tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter nogen tid kom ægtefællen til Iran, hvor hun tog ophold. I 2015 blev ansøgeren og familien deporteret til Afghanistan fra Iran, hvorefter ansøgeren tog tilbage til sit hjemområde [i Heldman], hvor hans fætter havde taget ansøgerens afdøde fars hus og jord. Efter et par dage i [hjemområdet] inviterede fætteren ansøgeren hjem til sig, hvor han sagde, at ansøgeren skulle arbejde som spion for ham og Taliban. Omkring et halvt år senere sagde ansøgeren til sin fætter, at han ikke ville arbejde for ham og Taliban længere, hvorefter fætteren udsatte ham for fysisk overgreb. Omkring en måned senere, da ansøgeren kom hjem fra en opgave, fandt han ud af, at hans ægtefælle og børn var væk. Ansøgeren tog først til sin fætters bopæl for at lede efter familien. På bopælen havde han samleje med fætterens ægtefælle, hvilket blev afbrudt, da fætteren kom hjem og åbnede døren, hvorefter ansøgeren flygtede ud af vinduet. Ansøgeren udrejste af Afghanistan og mødte ved en tilfældighed sin familie i en flygtningelejr i Grækenland. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke allerede i asylskemaet udtrykkeligt har anført den væsentlige omstændighed, at han har arbejdet for Taliban, ligesom det er indgået i vurderingen af sagen, at ansøgeren heller ikke på plausibel vis under sagens behandling i øvrigt har redegjort for, hvorfor hans arbejde som spion var vigtig for Taliban, og hvorfor netop han var blevet udvalgt til denne opgave samt denne opgaves nærmere karakter. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige forhold til belysning af asylmotivet. Det drejer sig navnlig om, hvorvidt det var [fætteren] selv eller hans folk, der udsatte ansøgeren for et fysisk overgreb. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at det var i henhold til [fætterens] ordre, at han blev slået, men at det var andre personer, der slog, mens han til asylsamtalen har forklaret, at det var [fætteren], der slog ham. Under nævnsmødet har ansøgeren nu forklaret, at han blev slået af både [fætteren] og dennes folk. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om omstændighederne i forbindelse med, at han blev opdaget af [fætteren] i forbindelse med, at han havde samleje med dennes ægtefælle. I forbindelse med asylsamtalen har ansøgeren således forklaret, at han var ved at trække sine bukser på, da [fætteren] kom ind i lokalet, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han og [fætterens] ægtefælle stadig var i færd med seksuelt samkvem, da [fætteren] kom ind i lokalet. Ansøgerens forklaring om, at han og [fætterens] ægtefælle havde samleje fremstår i øvrigt under alle omstændigheder ikke troværdig.  Under disse omstændigheder har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han står i et modsætningsforhold til Taliban eller sin fætter [A]. Der er heller ikke oplysninger om omstændigheder i sagen, der sandsynliggør, at ansøgeren skulle være efterstræbt af de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet afviser således efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen ansøgerens asylmotiv. Herefter, og da de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.  Afgh/2017/296/STR