Nævnet stadfæstede i Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i oktober 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive anholdt af politiet i lufthavnen. Ansøgeren frygter også, at hans ekskærestes familie, hans afdøde vens familie samt Taliban vil slå ham ihjel, idet han sammen med [A] har haft seksuelt samvær med [B]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han på en ukendt dato blev kærester med [B]. Han var kærester med [B] i omkring et år. [I] februar 2011 holdt ansøgeren picnic med [B] og sin ven [A] på et bjerg uden for [en mindre landsby]. Det var meningen, at de skulle have seksuelt samvær alle tre. De blev opdaget af to til tre ukendte personer, der gravede en grav omkring 300 meter fra dem. Efter at de havde set de ukendte personer, flygtede de fra stedet. [A] tog bilen, og ansøgeren og [B] fortsatte til fods ned af bjerget. Da de kom ned af bjerget, begyndte Taliban at skyde mod dem, og de råbte og bandede af dem. Ansøgeren og [B] ventede på, at bilen skulle komme, men [A] var blevet nervøs og kørte forbi dem. Derefter tog ansøgeren [B’s] hånd, og de begyndte at løbe. Idet [B] ikke kunne løbe mere, gemte hun sig i et hus på en sidevej. Ansøgeren løb videre til [en anden landsby], hvor han gemte sig hos sin ven, [C]. Mens han var hos [C], blev han ringet op af en anden ven, som fortalte, at [A] var død. Samme nat kørte [C] ansøgeren til ansøgerens fars ven, [D]. Ansøgeren boede i landsbyen i en uges tid, hvorefter han tog til [et andet land], hvor han boede indtil [foråret] 2015. […] To måneder inden ansøgeren og ægtefællen udrejste af Afghanistan, blev ansøgerens arbejdsplads og bopæl opsøgt af ukendte personer. Ansøgeren var ikke selv til stede under nogen af disse episoder. Herefter udrejste ansøgeren og hans ægtefælle af Afghanistan i slutningen af juli 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den efter nævnets vurdering fremstår utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af asylmotivet, herunder omstændighederne omkring [A’s] død, og hvordan ansøgeren blev bekendt med disse detaljer. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at han formoder, at [A] døde i forbindelse med flugten, mens han under asylsamtalen forklarede, at [A] først døde, efter at Taliban havde afventet, om nogen afhentede ham. Under nævnsmødet har ansøgeren om dette forklaret, at han blev ringet op, mens han var hos [C], af en ven, der fortalte, at en person var blevet dræbt i ansøgerens bil, hvilket ansøgeren blev meget overrasket over. Ansøgerens forklaring om [B] fremstår endvidere usandsynlig og utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nogen detaljer om [B], herunder om hendes fortid, alder eller barndom. På samme tid fremstår ansøgerens forklaring om, at han havde været kæreste med [B] i et års tid, da han i februar 2011 hentede hende i bil, hvorefter de to sammen med [A] kørte til en anden landsby, for at de alle tre kunne have sex, usandsynlig i forhold til, at ansøgeren samtidig har forklaret, at [B] kom fra et almindeligt, traditionelt hjem. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har været i Afghanistan to gange efter episoden i 2011, og efter at han var blevet bekendt med, at myndighederne efterstræbte ham. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt dokumenter, hvorefter de afghanske myndigheder efterlyser ansøgeren i forbindelse med episoden i 2011, kan ikke føre til en anden vurdering. Ansøgerens forklaring om, hvordan han er kommet i besiddelse af dokumenterne fremstår således ikke overbevisende, idet han til asylsamtalen forklarede, at ansøgerens bror havde fået dokumenterne udleveret, fordi han kendte nogen på politistationen, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at broderen har oplyst, at nogen afleverede dokumenterne på bopælen. Nævnet henviser endvidere til, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at det er muligt at fremskaffe alle former for forfalskede dokumenter i Afghanistan. Flygtningenævnet finder det af disse grunde ikke godtgjort, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom nævnet ikke finder, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/265/CHHA
