Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Hazara og shia muslim fra (…), Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter, at hans plejefar vil slå ham ihjel, fordi plejefaren har fået en yngre hustru, som ansøgeren indledte et forhold til. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder, fordi han ikke har nogen ID-dokumenter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans plejefar medio 2015 fik sig en ny kone. Den nye kone hedder (A). (A) og ansøgerens plejemor kunne ikke lide hinanden. (A) var omkring 18-19 år gammel, og plejemoren var 40 år. Tre til fire måneder efter plejefarens bryllup med (A), bad plejemoren ansøgeren om at indlede et forhold til (A). Ansøgeren afviste sin plejemors ønske. Plejemoren truede herefter ansøgeren. Hvis ansøgeren ikke samarbejdede, ville plejemoren fortælle plejefaren, at ansøgeren havde haft et forhold til plejemoren. Plejemoren havde truet (A) med at smide hende ud. Plejemoren kunne imidlertid ikke selv smide (A) ud, hvorfor hun havde bedt ansøgeren om at indlede et forhold til (A). Der gik omkring to uger, før ansøgeren fik et forhold til (A). Plejefaren og ansøgerens stedbrødre var meget ude af huset, fordi de arbejdede i familiens landbrug. Ansøgeren brugte derfor meget tid sammen med (A). Ansøgeren spurgte (A), om de kunne være venner, og om de kunne indlede et forhold. Ansøgeren fortalte (A), at hvis de flygtede sammen, så kunne de blive gift. Ansøgeren var bange for, at nogen skulle opdage hans forhold til (A). Ansøgerens plejemor forsikrede ansøgeren om, at hun nok skulle hjælpe ham. En dag, hvor ansøgeren var ude i stalden, kom (A) ud til ansøgeren. Mens ansøgeren og (A) krammede, kom ansøgerens stedbror (B) på omkring 12-13 år forbi og så ansøgeren og Mahnaz kramme. Ansøgeren og (A) så ikke, at (B) havde set dem. (B) sagde til plejefaren, at han havde set ansøgeren og (A) kramme. Plejefaren løb over til ansøgeren og slog ham med en træpind. (A) blev meget bange, og fortalte plejefaren, at ansøgeren havde krammet hende to gange før. Plejefaren slog ansøgeren flere gange med knyttet hånd. Ansøgeren mistede tre fortænder. Ansøgeren blev næsten slået bevidstløs. Naboerne kom til på grund af larmen. Naboerne samlede sig omkring ansøgeren og plejefaren. Plejefaren var meget aggressiv. Plejefaren løb ind for at hente et gevær. Naboerne (…), (…) (…), (…) og (…) fortalte, at landsbyens imam skulle involveres. Imamen skulle tage stilling til, hvad der skulle ske med ansøgeren. Ansøgeren kunne risikere stening eller at blive henrettet. (…), (…), (…), (…) og (…) sagde til plejefaren, at han skulle låse ansøgeren inde i et værelse, indtil imamen havde truffet en beslutning om, hvad der skulle ske med ansøgeren. Plejefaren talte med (…), (…) (…), (…) og (…) om, hvad der skulle ske med ansøgeren. Plejemoren havde overhørt samtalen. Da klokken var omkring to om natten, kom plejemoren hen til det værelse, hvor ansøgeren var indespærret. Plejemoren fortalte ansøgeren, at han ville blive slået ihjel, og at han var nødt til at flygte. Plejemoren havde arrangeret flugten og underrettet sin bror om, at ansøgeren ville tage over til ham. Plejemorens bror hedder (C). Ansøgeren stablede to puder, én madras og en dyne op, så han kunne flygte igennem et vindue, som var omkring 170 cm over jorden. Ansøgeren knuste ruden og flygtede herefter ud igennem vinduet. Der var ingen som hørte det. Ansøgeren gik herefter i omkring en halv time, indtil han nåede hjem til (C), der (i efteråret) 2015 fik ham smuglet ud af Afghanistan. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt han var meget alene hjemme sammen med (A), idet han til asylsamtalen har forklaret, at ansøgeren og den nye kone (A) meget alene, medens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at de ikke var så meget hjemme sammen. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende om sin plejefars og plejebrødres tilstedeværelse i hjemmet, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at plejefaren og plejebrødrene var meget væk fra huset, da de arbejdede i landbruget. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at plejebrødrene ikke arbejdede i landbruget, men gik i skole. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, hvorledes han og (A) kunne tale om at få et forhold og flygte sammen, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at disse samtaler fandt sted, når ansøgeren gik forbi et værelse, hvor (A) opholdt sig, idet der altid var andre personer til stede i de værelser, hvor de opholdt sig. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han blev bevidstløs, da plejefaren havde slået ansøgeren, efter at han havde opdaget forholdet mellem ansøgeren og (A). Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at han blev halvt bevidstløs, medens han under Flygtningenævnets behandling af sagen først har forklaret, at han blev bevidstløs, men senere rettede dette til, at han var næsten bevidstløs. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret udbyggende om, hvorvidt han kunne høre, hvad naboerne sagde til plejefaren, idet han til asylsamtalen har givet udtryk for, at han kunne høre, hvad der blev sagt. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har han forklaret, at han kunne høre lidt af det. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin flugt fra det værelse, hvor han var blevet anbragt af plejefaren. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at han knuste ruden ved at slå sin hånd igennem ruden. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at han lagde en pude mod ruden og slog på denne med knyttet hånd, således at ruden gik itu og faldt ned på noget græs under vinduet. Ansøgeren har i den forbindelse ikke kunnet give en troværdig forklaring på, hvordan det kunne gå til, at ingen i huset hørte hans flugt. Ansøgeren har således ikke kunne beskrive eller tegne husets indretning, men har alene kunne oplyse, at der var femten meter hen til de andre værelser i huset. Hertil kommer at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet for sin flugt og ankomst til plejemorens brors hjem. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren ikke har nogen ID-dokumenter i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/261/JHB
