Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i januar 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashto og sunni-muslim fra (…), Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at blive tilbageholdt og dræbt af Taliban, da han har arbejdet for et amerikansk militærfirma. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i starten af 2013 blev ansat som rengøringsassistent i militærfirmaet (…), som ligger i byen Kabul. Tre til fire måneder efter, at ansøgeren startede i firmaet, blev der holdt et foredrag i moskeen i ansøgerens families landsby, (…) i Laghman-provinsen. Ansøgerens far oplyste ansøgeren om, at mullahen i moskeen under foredraget havde sagt, at dem, som samarbejder med myndighederne eller med amerikanerne skulle stoppe deres arbejde. Ansøgeren besøgte på et ukendt tidspunkt sin familie i (…) i én uge, hvorefter han rejste tilbage til Kabul, og fortsatte sit arbejde for firmaet (…). På et ukendt tidspunkt efter, at ansøgeren havde besøgt sin familie, men inden, han stoppede med at arbejde for (…), opsøgte tre mænd fra Taliban ansøgerens families bopæl om aftenen i (…). Talebanerne spurgte ansøgerens far, hvor hans søn var henne. Talebanerne sagde, at ansøgeren skulle samarbejde med Taliban. Ansøgeren far fortalte dem, at han intet vidste om sin søn. Taliban bandt ansøgerens forældre om hænderne. Ansøgerens forældre blev løsladt igen, da faren fortalte talebanerne, at han ikke vidste, hvor ansøgeren var, og at Taliban selv måtte finde ham. Ansøgerens ansættelseskontrakt hos (…) udløb i slutningen af 2014. Ansøgeren opholdt sig herefter fortsat i Kabul i ti måneder. Ansøgeren udrejste herefter illegalt af Afghanistan. Derudover har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans familie vil være i fare. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans familie vil få et stort problem, hvis han vender tilbage til Afghanistan, da Taliban har spurgt forældrene om ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen ikke er troværdig. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om et centralt forhold. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen den 27. juli 2016 forklaret, at forældrene fik bundet hænderne bag ryggen, da Taliban opsøgte dem. Til asylsamtalen den 14. november 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke kunne fortælle præcist om, hvad der skete på bopælen, men at faren fortalte, at både faren og moren blev bundet på hænderne. For nævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at Taliban også slog forældrene. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om navnet på det firma, som han arbejdede for. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at firmaet hed (A) og også blev kaldt (B). For nævnet har han forklaret, at firmaet hedder (C) Ansøgerens forklaring støttes til en vis grad af fremlagte dokumenter, der angiveligt stammer fra en virksomhed ved navn (D). Nævnet finder imidlertid, at der ikke kan lægges afgørende vægt på disse dokumenter allerede, fordi de ikke nævner ansøgerens fulde navn, og fordi det efter indholdet af dokumenterne, herunder at der er en åbenbar stavefejl i overskriften på det ene, må anses for tvivlsomt, om de er ægte. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret, at på basen (…), hvor han arbejdede, landede og lettede der flyvemaskiner, som var lastet med containere. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren har beskrevet, at basen var omkring 20 jerrib, idet en jerrib skulle svare til 2.000 kvadratmeter. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren har haft en begrænset skolegang, men finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering, idet ansøgeren har anvendt en lokal måleenhed. Nævnet lægger herved vægt på, at det er påfaldende, at oplysningerne om, at ansøgerens familie i december 2015 skulle have fået et trusselsbrev fra Taliban nogle få uger efter ansøgerens udrejse, og at ansøgerens far skulle være bortført fra bopælen den 19. december 2015, først er fremkommet, efter Udlændingestyrelsens afslag af 29. november 2016. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at Taliban skulle have fremsat trusler over for ansøgerens familie og bortført ansøgerens far i december 2015, henset til den tid, der var gået siden Taliban havde opsøgt ansøgerens forældre på deres bopæl. Nævnet tilsidesætter derfor også denne del af ansøgerens forklaring, idet den forekommer konstrueret til lejligheden. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt kopier af breve kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge¬styrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/223/JHB
