afgh2017219

Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og født som shia-muslim. Ansøgeren er fra [afghansk by], Ghazni-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren er opvokset i Isfahan i Iran, hvortil hun kom, da hun var halvandet år gammel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at myndighederne vil slå hende ihjel, fordi hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter sin egen og sin tidligere svigerfamilie, fordi hun har forladt sin ægtefælle og er konverteret. Endelig har ansøgeren henvist til de generelle forhold for kristne i Afghanistan og Iran. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes familie i marts 2013 besluttede, at hun skulle giftes med [navngiven mand], som hun i en årrække havde været lovet bort til. Ansøgeren nægtede at gifte sig med [manden], fordi hun var forelsket i en anden mand. Hendes familie tvang hende til at gifte sig med [manden] blandt andet ved at udsætte hende for vold og ved at true med at dræbe hende med henvisning til, at hun bragte skam over familien. Ansøgeren og [manden] blev religiøst viet i august 2013. På det tidspunkt boede [manden] i Shiraz. Parret havde telefonisk kontakt omkring hver anden dag, ligesom de så hinanden i forbindelse med det iranske nytår. Den [dato i efteråret] 2015 blev [manden], der ikke havde iransk opholdstilladelse, anholdt af myndighederne, der gav ham den mulighed enten at blive deporteret til Afghanistan eller deltage i borgerkrigen i Syrien. Da [manden] ikke ville efterkomme nogen af myndighedernes ordrer, valgte han i stedet at rejse til Europa og gav ansøgeren mulighed for at følge med. Ansøgeren accepterede dette, idet hun håbede, at hun i Europa ville kunne blive skilt fra [manden], hvilket ikke var muligt i Iran. Efter ankomsten til Danmark flyttede ansøgeren fra [manden], og de har ikke siden genoptaget deres samliv. [Mandens] familie har kontaktet ansøgerens familie i Iran og fortalt om skilsmissen, og via sin lillesøster har ansøgeren hørt, at familien har truet med at slå hende ihjel, hvis de får fat på hende. Ansøgeren er efter ankomsten til Danmark blevet interesseret i kristendommen, og hun begyndte at gå i kirke i begyndelsen af 2016. [I] juni 2016 blev ansøgeren døbt i [navngiven] kirke i [dansk by]. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører spørgsmålet om konversion, skal Flygtningenævnet bemærke, at ansøgeren har forklaret troværdigt om sine religiøse forhold, herunder om baggrunden for konversionen til kristendommen og de overvejelser, der lå bag beslutningen. Ansøgeren har over et længere forløb deltaget i gudstjenester, modtaget undervisning i kristendom og er blevet døbt. Også efter dåben er hun fortsat med at gå i kirke og modtage undervisning, ligesom hun taler åbent om sit trosskifte. Ansøgeren har endelig udvist, at hun har en del viden om kristendommen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens konversion er reel og et udtryk for ansøgerens indre overbevisning og et ønske om også fremadrettet at leve som kristen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/219/nke