Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af ægtefællen eller familien til en kvinde ved navn Bibi Kobra, som ansøgeren har haft et seksuelt forhold med. Ansøgeren har videre henvist, at han frygter de generelle forhold for hazarer og shia-muslimer i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2015 blev deporteret fra Iran til Afghanistan. I Afghanistan købte ansøgeren en taxa. En dag kørte ansøgeren sin onkels barnebarn, Laila, og hendes veninde, Bibi Kobra i taxaen. Efter nogle dage skrev Bibi en SMS til ansøgeren. Ansøgeren og Bibi begyndte at skrive og tale sammen telefonisk. Omkring to uger senere mødtes ansøgeren med Bibi på en vandpibecafe. Ansøgeren og Bibi ville gerne indlede et seksuelt forhold. Omkring to uger senere fortalte Bibi, at hun havde fundet et sted, hvor parret kunne have seksuel omgang. De tog hen til et ægtepar ved navn Haydar og Karima, der lejede et værelse ud til par, der ville mødes i skjul for at have seksuel omgang. Ansøgeren og Bibi drak te med ægteparret, og benyttede værelset fire gange. Efter at ansøgeren havde benyttet værelset hos ægteparret for anden gang, ville Haydar have, at ansøgeren kørte kunder til og fra ægteparrets hus. Ansøgeren ønskede ikke at køre kunderne, men Haydar fremviste en video af ansøgeren og Bibi og truede med at sende videoen til Bibis familie. En dag kørte ansøgeren Bibi og hendes datter til Rawza, hvorefter ansøgeren ikke så hende igen. Bibis ægtefælle opdagede, at hun var forsvundet og opsøgte Laila, der fortalte ham, at Bibi havde haft et seksuelt forhold til ansøgeren i ægteparrets hus. Politiet opsøgte i den forbindelse ægteparrets hus. Da ansøgeren var på vej hen til Haydars hus, så han, at en masse mennesker havde samlet sig, og at der var en politibil. Ansøgeren blev bange og kørte derfra. Efter at have opholdt sig hos en ven, rejste ansøgeren til Iran, hvor hans ægtefælle og børn opholdt sig. På sin bopæl i Iran blev ansøgeren opsøgt af Lailas mand og to andre mænd, der ville tvinge ansøgeren ind i en bil. Naboerne kom ansøgeren til undsætning, men Lailas mand nåede at true ansøgeren, inden han flygtede. Ansøgeren udrejste af Iran efter at have opholdt sig hos sin svigerfamilie. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes, idet den på væsentlige punkter er udbyggende og indeholder divergenser. Således har ansøgeren i sit asylskema intet oplyst om to væsentlige elementer i det senere asylmotiv. Ansøgeren har således hverken nævnt noget om sit seksuelle forhold til Bibi Kobra eller om, at han i Iran skulle være forsøgt kidnappet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han allerede ved sit første besøg hos Haydar vidste, at denne drev bordel, om hvornår han hørte om Lailas løsladelse og om hvorvidt han straks genkendte bortføreren som Lailas ægtefælle. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/213/SEL
