Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Sagen er sambehandlet med Afgh/2017/209/DMO
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af regeringsfjendtlige folk eller af Taliban. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun frygter to afghanere, [C] og dennes søn [D], fordi ansøgeren ikke vil gifte sig med [D]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at to af hendes brødre i [vinteren] 2010 blev bortført på bopælen og efterfølgende dræbt i en plantage i byen af enten regeringsfjendtlige folk eller af Taliban, fordi hendes brødre arbejdede for udlændinge i Herat lufthavn. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun under hele opholdet hos [C] blev udsat for overgreb. Ansøgeren blev forlovet med [D], men hun ville ikke giftes med ham, fordi han sås med folk, der var regeringsfjendtlige, gik med våben og tog stoffer. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet kan Flygtningenævnet ikke anse det for sandsynliggjort, at ansøgeren er efterstræbt af Taliban eller regeringsfjendtlige grupper. Nævnet lægger herved vægt på, at drabet på ansøgerens far fandt sted for knap 20 år siden, og at ansøgeren på denne baggrund ikke er blevet opsøgt af Taliban eller andre grupper. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren efter drabet på to af ansøgerens brødre i 2010 i en måned boede sammen med sin mor, [ansøgeren B], på deres egen bopæl, uden at blive opsøgt af Taliban eller andre grupper. I den forbindelse tilsidesættes ansøgerens forklaring om, at de ikke blev opsøgt, fordi der var tale om en sørgeperiode, og at der opholdt sig flere andre personer på bopælen. Nævnet henviser endvidere til, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren og hendes mor efterfølgende har undgået at blive opsøgt af Taliban eller af andre, da de senere i et år og otte måneder boede hos ansøgerens farbror, [E], og derefter hos [C] og hans søn [D] i mere end et år. Forklaringen om, at der ikke var andre end de pågældende familier, der vidste, hvor ansøgeren og hendes mor boede, fordi de levede i skjul, fremstår ikke sandsynlig. Et flertal af nævnets medlemmer finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren og hendes mor er blevet truet og udsat for overgreb af [C]’s søn [D], fordi han mod ansøgerens og morens vilje ville indgå ægteskab med ansøgeren. Flertallet lægger vægt på, at ansøgeren og moren i det væsentlige har forklaret konsistent og sammenhængende herom, herunder om omstændighederne for den tvangsmæssige forlovelse mellem ansøgeren og [D], og om på hvilken baggrund ansøgeren og moren blev frataget deres pas. Ansøgeren er flygtet fra [C] og [D] for at undgå tvangsægteskabet med [D], og flertallet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer at blive udsat for overgreb fra [D] og dennes familie, og at hun ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse herimod. Flertallet finder derfor, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor den afghanske statsborger, [ansøgeren A], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/210/DMO
