Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashto og sunni-muslim fra [en by i], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af Taliban, fordi han har nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren frygter endvidere, at blive fængslet eller henrettet af myndighederne, fordi de tror, at han har samarbejdet med Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han havde en forretning i [Wardak-provinsen] Ansøgerens bror, […], sendte varer til forretningen fra Herat. Ansøgeren og hans partner, […], var på en ukendt dato ved at læsse varer af en varebil, da personer fra Taliban kom ind i forretningen. Nogle af varerne i bilen skulle læsses af i butikken, mens resten skulle videre til Kabul. To personer fra Taliban kom ind i butikken. De havde medbragt fem beholdere. Talibanerne bad ansøgeren og hans partner placere beholderne i nogle kasser, som de havde stående i butikken, så beholderne kunne blive kørt med bilen til Kabul. Dette afviste ansøgeren og hans partner, da de frygtede, at beholderne indeholdte sprængstoffer. Taliban slog dem, fordi de afviste at samarbejde. Chaufføren af varebilen havde ringet til politiet, og da politiet kom, opstod der kamp mellem politiet og Taliban. Ansøgerens partner slog én af talibanerne, hvorefter ansøgeren flygtede fra butikken. Ansøgerens partner forsøgte også at flygte, men han blev skudt. Ansøgeren flygtede hjem til en af sine venner, […]. Vennen ringede til ansøgerens svigerfar, som oplyste, at de var blevet opsøgt af politiet, hvorfor ansøgeren ikke skulle komme hjem. [Vennen] kontaktede derefter en menneskesmugler, som tog ansøgeren med til Nimrouz, hvor de ankom [i vinteren] 2015. Dagen efter ringede ansøgeren til sine forældre, som fortalte, at de var flygtet fra [byen] på grund af ansøgerens konflikt. [I vinteren] 2015 forlod ansøger Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen er usandsynlig og divergerende på centrale punkter. Ansøgeren har forklaret, at han flygtede ud af værkstedets bagdør, hvorefter han løb hen til sin ven […], der bor tæt på værkstedet. Hos [vennen] besvimede ansøgeren. Ansøgeren har ikke kunnet svare på, hvor længe han var besvimet. Da ansøgeren kom til sig selv, kunne han ikke forklare [vennen], hvad der var sket, men han gav [vennen] sin hustrus telefonnummer. [Vennen] ringede herefter op, og opkaldet blev besvaret af ansøgerens svigerfar, der fortalte, at ansøgerens hjem var blevet ransaget af politiet. Nævnet finder, at det er helt usandsynligt, at politiet skulle kunne have identificeret ansøgeren og dennes bopæl samt have gennemført en ransagning heraf på den tid, der var gået fra, at ansøgeren skulle være flygtet, og til at [vennen] ringede op til ansøgerens hustru. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor mange beholdere, som Taliban havde med og ønskede kørt til Kabul. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalerne [i sommeren] og [senere på sommeren i] 2016 forklaret, at der var tale om en beholder. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren forklaret, at Taliban havde medbragt fem beholdere. Nævnet bemærker, at ansøgeren i sine korrigerende bemærkninger til referatet af oplysnings- og motivsamtalerne også kun omtalte en beholder. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår henholdsvis Taliban og politiet ankom til ansøgerens forretning. Ansøgeren har således forklaret til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016, at Taliban var til stede, da varebilen kom. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren forklaret, at varebilen var næsten aflæsset, da Taliban kom. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at der gik et par minutter fra chaufføren signalerede, at han havde ringet til politiet, til ansøgeren hørte skyderi. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at der gik 20 minutter. Nævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om rækkefølgen af det passerede ved hændelsen. Ansøgeren har således forklaret til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren ] 2016, at han blev udsat for vold af Taliban, hvorefter han så, at chaufføren signalerede, at han havde ringet efter politiet. Til asylsamtalen for nævnet har ansøgeren forklaret, at han blev udsat for vold, efter chaufføren havde signaleret, at han havde ringet til politiet. Nævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren også har forklaret divergerende om, hvad ansøgerens svigerfar fortalte om, hvad politiet havde fundet ved ansøgerens forretning. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren har peget på, at der var været problemer med oversættelsen af samtalerne med Udlændingestyrelsen. Det kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, idet ansøgeren har fået referaterne oversat og har godkendt disse efter at være fremkommet med korrektioner. Nævnet er endvidere opmærksom på, at ansøgeren oplever psykiske problemer. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/206/COL
