Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk pashtun og den kvindelige ansøger er etnisk tajik. Ansøgerne er sunni-muslimer fra […], Herat, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Til støtte herfor har den mandlige ansøger forklaret, at han på en ukendt dato i [vinteren] 2015 af den lokale mullah blev gjort bekendt med indholdet af et brev fra Taliban, hvori der stod, at han skulle komme til møde hos kommandant Mullah […] i området […]. Landsbyens Malek (landsbyoverhoved), […] sagde, at ansøgeren var nødt til at tage til mødet, men ansøgeren turde ikke. To dage herefter, da ansøgeren var på vej hjem fra fredagsbøn i Herat, blev han stoppet af for ham tre ukendte personer fra Taliban, som sagde, at han skulle køre dem til floden. Da de kom til floden, blev han udsat for fysiske overgreb af fem personer, hvorfor han mistede bevidstheden. Da han kom til bevidsthed, havde han bind for øjnene, og hans hænder og fødder var bundet. Om lørdagen blev ansøgeren flyttet til et andet rum, hvor kommandanten var sammen med flere andre personer. Kommandanten sagde, at ansøgeren skulle køre tre personer fra Taliban til lufthavnen, fordi ansøgeren havde mulighed for at komme ind i lufthavnen, hvor udlændingene arbejder. Ansøgeren ville derefter blive sat fri. Kommandanten udfærdigede et brev, hvorpå ansøgeren skulle sætte sit fingeraftryk. Ansøgeren blev flyttet tilbage til det rum, han oprindeligt var blevet indsat i, hvor han overnattede. Næste morgen fik ansøgeren bind for øjnene og blev sat ind i en bil, hvor de efter omkring 40 til 50 minutters kørsel kom frem til ansøgerens bil. Ansøgeren satte sig ind i bilen sammen med tre bevæbnede personer fra Taliban. Da de nærmede sig lufthavnen, begyndte der at komme røg fra bilen, hvorfor de stoppede, og ansøgeren forklarede, at der skulle vand på bilen, før den kunne køre videre. Da ansøgeren åbnede motorrummet og bagagerummet, kunne han konstatere, at der lå ledninger og sprængstoffer. Ansøgeren og én af personerne fra Taliban gik hen til et hus for at hente vand. Mens ansøgeren var i gang med at hente vand fra en brønd, lykkes det ham at flygte fra talebaneren. Ansøgeren flygtede hjem til sin svoger, […], hvor hans familie opholdte sig. Ansøgerens svoger fandt samme aften en menneskesmugler, der hjalp familien med at udrejse af Afghanistan [i vinteren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af asylmotivet, herunder hvornår Taliban kontaktede ham. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at Taliban ikke tidligere havde opsøgt ham eller kontaktet ham, da Taliban standsede ham. Det eneste, han fik at vide var, at Taliban havde skrevet til ham tidligere. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har den mandlige ansøger forklaret, at han fik et brev af den lokale mullah en onsdag, hvor ansøgeren var til aftenbøn i moskeen […]. For nævnet har ansøgeren forklaret, at det hele startede en tidlig torsdag morgen, hvor ansøgeren var på vej på arbejde, idet han omkring 200 meter fra ansøgernes bopæl mødte den lokale mullah. Mullahen, som var til fods, meddelte ansøgeren, at der var kommet et brev fra mullah […], og at ansøgeren skulle komme til området […]. Den mandlige ansøger har også forklaret forskelligt om, hvad Talibans formål med at tvinge ham til at køre for dem var. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2016 forklaret, at Taliban ønskede, at han skulle køre, fordi han havde adgang til bazaren, som Taliban planlagde at bombe. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har den mandlige ansøger forklaret, at han skulle køre bilen til lufthavnen og måske sprænge den i luften der, fordi der er mange udlændinge. Herudover har den mandlige ansøger forklaret forskelligt om, hvor mange af talebanerne, der bar bombevest. Han har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han kunne se alle tre mænd på vej til lufthavnen havde noget på under jakken, som han formodede var bombeveste. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han kun så en af dem have en bombevest på. Endvidere lægger nævnet vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om, hvor han hentede vand og om sin flugt fra Taliban. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han hentede vand inde i et hus, og at han sprang ud af et vindue, da han flygtede. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han hentede vand ved en brønd, og at han sprang over en mur og op på et tag, da han flygtede. For nævnet har ansøgeren givet en tredje version af, hvordan flugten fandt sted. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han tog til moskeen for at bede fredag ved frokosttid. Denne forklaring modsiges imidlertid af den kvindelige ansøgers forklaring til asylsamtalen, idet hun har forklaret, at ansøgeren tog til fredagsbøn om morgenen. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgernes forklaring om, at den mandlige ansøger ikke har fortalt den kvindelige ansøger nærmere om baggrunden for, at familien skulle forlade sin tilværelse i Afghanistan, forekommer usandsynlig. Flygtningenævnet er opmærksom på, at den mandlige ansøger har forklaret, at tolken til den første samtale har oversat flere ting forkert. Nævnet finder imidlertid ikke, at denne omstændighed kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger har fået referatet oversat og har vedstået dette. Flygtningenævnet er endvidere opmærksom på, at ansøgerne er analfabeter. Dette forhold kan heller ikke føre til en anden vurdering. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af den mandlige ansøgers forklaring sammenholdt med den kvindelige ansøgers forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har godtgjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” afgh/2017/205/COL
