Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen [A], Logar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da han ikke har ladet sig rekruttere til at udføre jihad. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter en person ved navn Amaratay fra nabolandsbyen, da Amaratay er talebaner og har sendt trusselsbreve til ansøgerens far. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter sine farbrødre, da ansøgerens far og farbrødre er uvenner. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at han er blevet chikaneret af Taliban, siden ansøgeren startede i skole. Taliban kom på skolen og fortalte eleverne, at de skulle arbejde for dem. Ind i mellem tog Taliban nogle af eleverne med dem. Ansøgeren er blevet taget med af Taliban. Ansøgeren blev sammen med andre drenge ført til et bjergområde, hvor de blev bundet til træer. Taliban fortalte ansøgeren og de andre drenge, at det var godt at drage i krig. Hvis man ikke sagde ja til Taliban, så blev man slået. Ansøgeren har under nævnsmødet oplyst, at han sagde nej til Talibans krav. Ansøgeren blev løsladt og kørt hjem af Taliban. Videre har ansøgeren oplyst, at Amaratay har sendt trusselsbreve til ansøgerens far. I brevene stod der, at ansøgerens far skulle stoppe sit arbejde med amerikanerne. Ansøgerens far forlod familiens bopæl i en taxa. Ansøgeren har ikke set sin far siden og ved ikke, hvad der er sket med ham. Ansøgerens morbror har efterfølgende fortalt ansøgerens mor, at ansøgerens far er forsvundet. Morbroren mente, at ansøgeren og dennes familie skulle udrejse af Afghanistan, da det var farligt for dem at være i landet. Ansøgeren har endelig oplyst, at hans far var uvenner med sine brødre, hvorfor ansøgeren ikke stoler på sine farbrødre. Herudover er forholdene i Afghanistan ikke gode, da man hele tiden hører skud. For Flygtningenævnet har den beskikkede advokat nedlagt en ny principal påstand om, at Udlændingestyrelsens afgørelse ophæves, og at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen, idet ansøgeren efter advokatens vurdering ikke er tilstrækkelig moden til at gennemgå en sædvanlig asylsagsbehandling. Advokaten henviste til, at ansøgeren har svaret divergerende og upræcist på de spørgsmål, der er stillet under nævnsmødet, og at hans forklaring vidner om, at hans savner forståelse for betydningen af, at han besvarer spørgsmålene nøjagtigt. Flygtningenævnet tiltræder efter en vurdering af ansøgerens fremtræden og evne til at besvare spørgsmål samt hans forståelse for, hvad en asylsag drejer sig om, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren såvel under sagens behandling i Udlændingestyrelsen som under nævnsmødet har forklaret divergerende og upræcist om væsentlige spørgsmål vedrørende asylmotivet. Det drejer sig navnlig om, hvor mange gange ansøgeren har været tilbageholdt af Taliban, hvorvidt han accepterede Talibans krav, indholdet af trusselsbrevene til faren og familiens reaktion herpå, om faren forsvandt på vej til arbejde, og om Taliban kom og spiste på ansøgerens bopæl. Endvidere har ansøgeren ikke kunnet redegøre for, hvor lang tid, der gik, fra faren forsvandt, til familien udrejste. Ansøgeren har dog til Udlændingestyrelsen under asylsamtalen oplyst, at der gik lang tid, hvor de ikke hørte fra hans far. Ansøgeren har videre forklaret, at han både efter have været tilbageholdt af Taliban og efter farens forsvinden vedblev med at gå i skole. Ansøgeren har oplyst, at han blev kørt tilbage i nærheden af sin bopæl af Taliban. Dette har ansøgeren også forklaret under nævnsmødet, samtidig med at han har forklaret, at han nægtede at udføre jihad som krævet af Taliban, og at Taliban ikke stillede krav i forbindelse med, at han blev løsladt. Ansøgeren har ikke oplyst konkret om, at han skulle have grundlag for at frygte sine farbrødre. Flygtningenævnet finder på den ovennævnte baggrund, at ansøgeren ikke selv har oplevet det, han har forklaret om, hvorimod forklaringen må antages at være konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Oplysningerne om de generelle forhold i Afghanistan kan ikke medføre en anden vurdering. Flygtningenævnet har efter nævnsmødet fra den beskikkede advokat modtaget en kopi af ansøgerens medical record. Udlændingestyrelsen har haft lejlighed til at komme med bemærkninger hertil, men Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen ikke har bemærkninger. Flygtningenævnet har vurderet oplysningerne i ansøgerens medical record, men disse oplysninger har ikke givet nævnet anledning til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/204/SEL
