Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra landsbyen [A], Qarabagh, Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Haji Gol Mohammed Khan, myndighederne eller Taliban, da ansøgeren havde samleje med Haji Gol Mohammad Khans ægtefælle, Shabobo. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i foråret] 2015 påbegyndte arbejde for Haji Gol Mohammad Khan. Ansøgeren arbejdede i seks måneder som tjenestemand for Haji Gol Mohammad Khan. [I sommeren] 2015 var Haji Gol Mohammad Khan ude med sin ene ægtefælle, Bibi, og hans anden ægtefælle, Shabobo, forblev hjemme. Shabobo opsøgte ansøgeren og ville gerne have seksuel omgang med ham. Shabobo truede med, at hun ville fortælle Haji Gol Mohammad Khan, at ansøgeren havde begået seksuelle overgreb mod hende, såfremt ansøgeren ikke indvilligede i at have seksuel omgang med hende. Under akten kom Haji Gol Mohammad Khan hjem og fandt ansøgeren sammen med Shabobo. Ansøgeren flygtede ud af huset og hørte, at der blev affyret to skud. Ansøgeren udrejste af Afghanistan den efterfølgende dag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har afgivet en forklaring om hændelsesforløbet, der ikke indeholder væsentlige divergenser. Derimod har ansøgeren forklaret divergerende om konsekvenserne for den kvindelige part af en voldtægt, idet ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at den kvindelige part risikerer alvorlig straf, hvorimod ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at dette ikke er tilfældet. Den først nævnte version stemmer bedst med de foreliggende baggrundsoplysninger om retsstillingen i Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring indeholder væsentlige momenter, der ikke er sandsynlige. Det drejer sig navnlig om følgende:
• Ansøgeren har forklaret, at Shabobos motiv for at ønske sex med ham, var, at hun ønskede at få et barn. Ansøgeren er foreholdt under nævnsmødet, at et eventuelt barn som følge af det seksuelle forhold må antages at ville have ansigtstræk som en hazara, og at dette ville afsløre det udenomsægteskabelige forhold, idet Shabobo og Haji er pashtuner. Ansøgeren har hertil forklaret afglidende, at dette ikke ville have særlig betydning/at han ikke mener, at barnet ville ligne en hazara.
• Shabobo valgte efter forklaringen, at det seksuelle forhold skulle finde sted i husets gæstesrum, hvilket øger risikoen for opdagelse. Hertil kommer, at Shabobo burde have afklaret, hvor længe Haji forventeligt ville være borte fra hjemmet.
• Ansøgeren valgte at løbe en stor risiko ved at løbe hjem i stedet for at bruge sin mobiltelefon til at skaffe hjælp, for eksempel fra vennen Enoyat.
• Det gik meget hurtigt med at skaffe en lejet bil og forlade hjemmet inden Haji, der efter det oplyste var velhavende og ressourcestærk, kunne nå frem.
Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om asylmotivet må tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelser i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/202/SEL
