Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre medfølgende børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk pashto og sunni muslim fra […], […], Jalalabad, Afghanistan. Den kvindelige ansøger er etnisk tadsjik og sunni muslim fra Khost wafirin, landsbyen […], Baghlan, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han og hans familie bliver dræbt af hans ægtefælles tidligere forlovede, som er kommandant i militæret. De flygtede til Iran for at undgå, at hun skulle giftes med kommandanten. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans ægtefælle var forlovet med en ældre militærkommandant omkring et år inden deres udrejse fra Afghanistan. Da hun ikke ville giftes med kommandanten, valgte hun at udrejse sammen med ansøgeren og hans søn til Iran. De udrejste til Iran på en ukendt dato for omkring syv år siden. Herefter boede ansøgeren og hans ægtefælle i Iran i omkring syv år, hvor de fik to børn. Under deres ophold i Iran, arbejdede ansøgeren ulovligt og under et falsk navn på et frugtmarked i Najaf Abad, Isfahan. To dage før ansøgeren og hans ægtefælle udrejste sammen med deres børn fra Iran, blev han opsøgt på sin arbejdsplads af ukendte personer, som sagde, at de var fra Afghanistan. En til to dage senere blev hans arbejdsplads, herunder hans chef, opsøgt at to til tre mænd fra Afghanistan, som ledte efter en person med det samme navn, som ansøgerens rigtige navn. Den samme nat, på en ukendt dato ultimo oktober 2015, rejste han og hans ægtefælle til Teheran, og efter et par timer i Teheran udrejste de af Iran. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller stenet, idet hun stak af sammen med hendes nuværende ægtefælle for at undgå at blive gift med en anden mand. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Nævnet finder, at ansøgernes forklaringer forekommer usammenhængende og konstruerede til lejligheden. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerne har afgivet divergerende og upræcise forklaringer om helt centrale forhold i forbindelse med deres asylmotiv. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgerne både hver for sig og indbyrdes har afgivet divergerende forklaringer om blandt andet, hvorvidt den mandlige ansøger brugte sit rigtige navn over for deres udlejer og om, hvorvidt han havde oplyst den kvindelige ansøgers navn til sine kolleger. Den mandlige ansøger har endvidere under nævnsmødet udbygget sin forklaring med, at udlejeren, som kendte hans navn, også var hans kollega, og at der i øvrigt var to yderligere kolleger, som kendte hans navn, og som rejste til Afghanistan blandt andet for at opsøge den mandlige ansøgers familie, hvilket imidlertid ikke lykkedes, idet de hørte, at familien var blevet overfaldet og havde forladt bopælen. Ansøgeren har tidligere forklaret, at han havde haft kontakt til familien via en ung mand, som opsøgte familien for ham. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om, hvad de personer, der skulle have opsøgt den mandlige ansøgers arbejdsplads spurgte om, og hvilke oplysninger de gav om sig selv, herunder om de oplyste den kvindelige ansøgers navn, og om de oplyste, om de var i familie med [M]. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at forklaringen om, hvem [M] var og hvilken magt, han havde, forekommer uden detaljer og usammenhængende. Det forekommer i den forbindelse mindre sandsynligt, at hverken den mandlige ansøger, der på udrejsetidspunktet fra Afghanistan var en voksen mand og den kvindelige ansøger, der angiveligt var forlovet med [M], ikke kender hans fulde navn eller ved noget om ham, når han angiveligt var kendt og magtfuld i det område, som de boede i. Den kvindelige ansøger har i den forbindelse forklaret divergerende om, hvorvidt hun personligt havde mødt [M]. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at [M] skulle kunne finde ansøgerne i Iran, hvor de udadtil angiveligt levede under den mandlige ansøgers falske navn. Ansøgerne har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe deres forklaring eller forklare de nævnte divergenser og usammenhængende oplysninger, som nævnet ikke finder alene kan forklares ved, at den kvindelige ansøger ikke rigtig vidste noget om den mandlige ansøgers forhold og ikke forstod pashto. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer, at forklaringerne er konstrueret til lejligheden, hvorfor de tilsidesættes. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved deres tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afghanistan/2017/190/IVK
