Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter for sit liv på baggrund af en gruppe ukendte personer, der har udsat ansøgeren for vold og bortførelse. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i efteråret] 2010 blev opsøgt af tre personer nær sin bopæl i Jalalabad, der udsatte ansøgeren for overgreb og forsøgte at tvinge ansøgeren til at lave en video om hans arbejdspladser [X] og [Y] i Kabul. Videoen skulle indeholde billeder af tv-stationens bygninger og sikkerhedsforanstaltninger. Dagen efter opsøgte ansøgeren politiet i Jalalabad og indgav en anmeldelse om episoden, hvilket ansøgerens far betalte 1000 afghani for. To uger senere ringede ansøgerens far til ansøgeren i Kabul og fortalte, at politiet havde fundet en mistænkt, der svarede til ansøgerens beskrivelse. Ansøgeren rejste samme dag til Jalalabad, hvor han sammen med sin far, henvendte sig til politistationen. Ansøgeren genkendte den mistænkte. Politiet anmod ansøgeren og hans far om at komme igen dagen efter for at bekræfte anmeldelsen. Da de kom tilbage dagen efter, benægtede nogle politibetjente ethvert kendskab til den mistænkte og ansøgerens og hans fars henvendelse dagen før. Ansøgeren rejste efterfølgende tilbage til Kabul. Derefter fulgte en rolig periode af ukendt varighed, hvorefter ansøgeren modtog seks til syv telefonopkald. Efter de første to til tre opkald begyndte en stemme at bande over ansøgeren, idet ansøgeren ikke have lavet videoen og havde anmeldt overfaldet [i efteråret] 2010 til politiet. På en ukendt dato [i vinteren] 2011 blev ansøgeren overfaldet på vej til arbejde i Kabul af tre mænd. Ansøgeren fik hjælp fra forbipasserende, men fik et knivstik under hjertet, hvorfor han besvimede. Efter tre til fire timer på hospitalet blev ansøgeren hentet af sin morbror, som ansøgeren boede hos i Kabul. To uger efter begyndte ansøgeren igen på sit arbejde. Ansøgeren var dog træt af at leve i fare, og idet han havde fået et stipendium til [et universitet] i Indien, rejste han til Inden, hvor han tog en kandidatgrad i journalistik fra 2011 til 2013. [I sommeren] 2013 kom ansøgeren tilbage til Kabul, hvor han fik arbejde i det tyske nyhedsbureau [Z]. [I sommeren] 2015 var ansøgeren på vej hjem til sin familie i Jalalabad, hvor han undervejs mødte en af de personer, der overfaldt ham i 2010. Da ansøgeren en til to timer senere ville parkere sin bil uden for naboens bopæl, fandt han et trusselsbrev, hvori de ukendte personer anmod ansøgeren om videoen vedrørende [X] og [Y]. Det fremgik også af trusselsbrevet, at ansøgeren skulle betale for ikke at have afleveret videoen til dem tidligere. Samme nat blev der kastet sten ind i ansøgerens bopæl. [I vinteren] 2015 blev ansøgeren overfaldet og bortført af de ukendte personer, der kom kørende i en hvid Toyota. Det lykkedes efterfølgende ansøgeren at kaste sig ud af bilen og flygte. Ansøgeren søgte tilflugt på sin arbejdsplads og ringede til sin ven [A], der kom og hentede ansøgeren. Ansøgeren boede hos [A] indtil sin udrejse af Afghanistan [i efteråret] 2015. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide, at hans familie fra slutningen af [foråret] 2016 har flyttet mellem deres boliger i Jalalabad og Kabul, og at hans far er blevet truet af ukendte personer, der vil have ansøgeren udleveret. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er uddannet journalist og har arbejdet på [X] / [Y] og for et tysk presseorgan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, for så vidt angår hans asylmotiv. Flygtningenævnet lægger særligt vægt på, at de danske myndigheder er kommet i besiddelse af ansøgerens pas, at passet indeholder et visum til Tyrkiet, og at passet indeholder henholdsvis ud- og indrejsestempler fra Afghanistan og Tyrkiet. Det må anses for usandsynligt, at andre personer ville have interesse i at forsyne passet med falske stempler og herefter fremsende det til de danske myndigheder. Nævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren har været i besiddelse af passet og er udrejst legalt fra Afghanistan til Tyrkiet. Som følge af at ansøgeren var i besiddelse af passet tilsidesættes hans forklaring om episoden den [i efteråret] 2015. Denne episode findes endvidere at kunne tilsidesættes, idet ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvordan han flygtede, ligesom flugten forekommer usandsynlig. Nævnet tilsidesætter endvidere ansøgerens forklaring om episoden i [efteråret] 2010, idet han har udbygget forklaringen ved under samtalerne for Udlændingestyrelsen og nævnet at have forklaret, at overfaldsmændene ville tvinge ham til at optage en video vedrørende sikkerhedsforanstaltningerne på [X], selvom dette, der er det gennemgående tema i asylmotivet, ikke er nævnt i asylskemaet. Nævnet lægger ved denne vurdering tillige vægt på, at ansøgeren er veluddannet, at han er uddannet journalist, at han er vant til at kommunikere, og at asylskemaet i øvrigt er fyldigt og detaljeret. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om denne episode, herunder om hvorvidt han fortalte sin far eller den øvrige familie om overfaldsmændenes motiv. Nævnet tilsidesætter endvidere ansøgerens forklaring om episoden i sommeren 2015, idet det er ulogisk, at eventuelle overfaldsmænd skulle advare ham på forhånd, ligesom han har forklaret udbyggende om episoden, herunder om overfaldsmændene kom og bankede på om natten, og om de smed sten ind ad vinduet. Ansøgeren har endvidere ikke beskrevet denne episode i asylskemaet. Som følge af ovenstående finder Flygtningenævnet at kunne tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som usandsynlig, divergerende og udbygget og dermed konstrueret til lejlighed. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller en individuel og konkret risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/178/JEA
