Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og tidligere shia-muslim fra [by], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter for sit liv, idet han er blevet udsat for overgreb og trusler fra [A] fra Wahdat-partiet i Afghanistan. Han har endvidere henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder, idet de samarbejder med [A]. Endeligt har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen efter hans ankomst til Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i en periode fra han var omkring 13 år gammel, til han var 20 år gammel opholdt sig i Iran, hvorefter han vendte tilbage til Afghanistan. [I sommeren] 2014 kom [B] forbi hans forretning med 14 sække korn, som han bad ansøgeren opbevare. Den næste dag klokken 22 skulle en person ved navn [C] afhente sækkene. I stedet for [C] kom fire personer, som hed [D], [E], [F] og [G]. En femte person, som ansøgeren ikke kendte navnet på, stod udenfor butikken. Personerne var tilknyttet [A], som var en lokal magthaver i området og medlem af Wahdat-partiet. De ville vide, hvad der var i sækkene, og en af personerne skar sækkene op med en kniv. Ud fra en af sækkene faldt nogle papirer, en walkie talkie og nogle pistoler. Personerne ville vide, hvorfor ansøgeren var i besiddelse af sækkene. Rahim skubbede ansøgeren, så ansøgeren slog hovedet mod en lås. Ansøgeren blev også udsat for slag og spark, hvilket resulterede i at han blev slået bevidstløs. Ansøgeren vågnede om natten op hos sin farbrors datter, [H]. Næste dag blev ansøgeren undersøgt af en læge, som anbefalede ansøgeren at rejse til Kabul eller Pakistan for at få behandling for sine skader. Ansøgeren afviste dette. Dagen efter ringede ansøgerens ægtefælle til ansøgeren for at fortælle, at han ikke skulle komme hjem, fordi deres bolig var blevet ransaget, mens hun var til stede. Ansøgerens svigermor og hans farfars bror foreslog, at ansøgeren skulle tage til Pakistan. To dage senere rejste ansøgeren hjem til sin bolig. Samme dag bankede det på døren, og ansøgeren gemte sig i en beholder til opbevaring af mad. Ansøgerens kone åbnede døren, og ansøgeren kunne høre, at hun blev slået. Herefter gik ansøgerens ægtefælle over til ansøgerens farfars brors bolig, og han kontaktede en chauffør, der kunne hjælpe ansøgeren til Pakistan. Ansøgeren udrejste fra Afghanistan til Pakistan [i sommeren] 2014. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen for omkring 15 år siden. Ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2016. Ansøgeren har lagt kristne budskaber ud på sin Facebook-profil, som er offentlig tilgængelig. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren at blive henrettet for at være konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører konflikten med [A] og de afghanske myndigheder til grund. Flertallet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom har været divergerende, udbyggende og usandsynlig, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærker flertallet, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om det var en eller fire af [A] folk, der var bevæbnede, og om det var om dagen eller først om aftenen efter mørkets frembrud, at ansøgeren kørte fra [by] og hjem til sin egen landsby. Ansøgeren har endvidere væsentlig udbygget sin forklaring under mødet i nævnet med hensyn til, at han ca. 6 måneder forud for, at han blev opsøgt i forretningen, har haft en konflikt med [A], fordi han på et offentligt møde beskyldte [A] for at have stukket offentlige midler til side til sig selv for dernæst at forlange, at landsbyens beboere, selv betalte for den vej, pengene skulle bruges til. Flertallet finder endvidere ikke, at der er sandsynligt, at ansøgeren accepterede at opbevare sækkene for [B] uden at stille nærmere spørgsmål herved navnlig henset til, at han kun kendte [B] ganske overfladisk Det er også usandsynligt, at ansøgeren efter, at der var blevet fundet blandt andet våben i sækkene, som han opbevarede for [B], og han havde været udsat for vold fra [A] folks side, blev efterladt tilbage i forretningen. Det skal navnlig ses i lyset af, at [A] folk efterfølgende udfoldede store bestræbelser på at få fat i ansøgeren igen. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren, efter hans bopæl var blevet ransaget, valgte at tage hjem uden at forsøge at skjule sig, ligesom det er usandsynligt, at det skulle have været muligt for ham at gemme sig i en beholder med mel, uden at [A] folk fandt ham. Mindretallet har lagt ansøgerens forklaring om konflikten med [A] til grund, idet forklaringen har været præget af stor detaljeringsgrad. Mindretallet bemærker imidlertid, at ansøgeren har forklaret, at han ikke ved, hvem det var, der opsøgte hans bopæl, efter at han var kommet tilbage fra [by]. Eftersom ansøgerens familie ikke blev opsøgt i de 7-8 måneder, der gik fra ansøgeren var udrejst, og til familien udrejste, har mindretallet lagt til grund, at det ikke var [A] og hans folk, der opsøgte bopælen sidste gang, og at ansøgerens konflikt med [A] derfor ikke har haft en karakter eller intensitet, der kan begrunde asyl. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører konversionen bemærker et flertal af nævnets medlemmer, at ansøgeren har forklaret troværdigt om, hvordan hans interesse for kristendommen blev vakt allerede, da han boede i Iran og lærte tæppehandleren at kende. Han begyndte kort efter ankomsten til Danmark at gå i kirke og har siden fulgt et 12 ugers grundlæggende kursus om kristendommens indhold. Han har fortsat sin kirkegang og sine kristne aktiviteter også efter, at han blev døbt, ligesom han har udvist en stor viden om kristendommen og været i stand til at redegøre på en overbevisende måde om sine bevæggrunde for at konvertere. Flygtningenævnets flertal lægger derfor til grund, at ansøgerens konversion er reel. På den baggrund finder flertallet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2017/130/JEA
