Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk usbeker og sunni-muslim fra Dolatabad, Farkhabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi Taliban ville have, at han skulle deltage i Jihad. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far i [efteråret] 2015 fandt to løbesedler i familiens have, som Taliban havde kastet ind. Taliban ville have, at ansøgeren og hans bror skulle tilslutte sig Taliban, deltage i Jihad og være selvmordsbombere. Taliban kastede først den ene løbeseddel ind i ansøgerens have, og den efterfølgende dag om aftenen, kastede de den anden løbeseddel ind. Ansøgerens mor blev meget bange, og familien besluttede sig derfor for at forlade deres bopæl med det samme. De tog til Mazar-e Sharif, hvor de opholdt sig i to dage. Efter at ansøgerens far fik at vide af en ven, at Taliban havde smidt en tredje løbeseddel ind i familiens have og opsøgt deres hus, besluttede familien sig for at forlade landet. Med hjælp fra en agent rejste familien først til Kabul, hvor de efter to til tre timer rejste videre mod grænsen til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været divergerende og udbyggende, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Det bemærkes i den forbindelse, at divergenserne vedrører centrale punkter, og at nævnet derfor ikke finder, at de kan henføres til den omstændighed, at ansøgeren har været psykisk påvirket af flugten og adskillelsen fra familien. Ansøgeren har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at man ikke kunne se ansigterne på de mennesker, der kom med brevene, da de var tildækkede, men at han ud fra påklædningen kunne genkende, at det var Taleban. Han forklarede videre, at de pågældende blot kastede brevene ind til huset, hvorefter de kørte videre på deres motorcykler. Om indholdet af brevene forklarede han, at Taleban opfordrede ham og faren til at tilslutte sig Taleban. I asylsamtalen [fra efteråret] 2016 forklarede ansøgeren derimod, at der var 10-20 personer fra Taleban, som smed breve ind, men at han ikke så dem, fordi det skete om natten, hvor han lå og sov. Han forklarede videre, at det var ham og hans 2 år yngre lillebror, som Taleban opfordrede til at melde sig. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til tidspunktet for familiens udrejse fra landsbyen, idet han under mødet i nævnet har forklaret, at udrejsen skete om morgenen, efter at familien havde modtaget det andet brev, hvorimod han flere gange i løbet af asylsamtalen [fra efteråret] 2016 har forklaret, at udrejsen skete om aftenen. Også med hensyn til, om beboerne i landsbyen støttede Taleban eller ej har forklaringen været divergerende, idet ansøgeren i asylsamtalen har forklaret, at de fleste i landsbyen støttede Taleban, og at hans mor har fortalt ham, at alle i området frivilligt sendte deres sønner til Taleban, hvorimod han under mødet i nævnet har forklaret, at beboerne i landsbyen var imod Taleban. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende omkring episoden omkring drabet på naboerne, idet det først er i forbindelse med samtalen med advokaten forud for nævnsmødet, at han har forklaret, at han var inde i naboernes hus og så deres lig, efter at Taleban havde dræbt dem, hvilket han derimod ikke forklarede om ved samtalerne med Udlændingestyrelsen, selvom han blev spurgt ind til episoden, hvor naboerne var blevet dræbt. Ansøgeren har underskrevet samtalereferaterne uden bemærkninger om tolkevanskeligheder, og er i forbindelse med asylsamtalen [fra efteråret] 2016 blevet tolket på dari, som han har angivet, at han taler og forstår, hvorfor divergenserne og udbygningerne ikke findes at kunne begrundes med vanskeligheder med at forstå tolken. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/13/EMU
