Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, enten af sin nabo […] eller af Taliban, fordi ansøger har arbejdet som tolk for de [udenlandske] styrker. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han arbejdede som tolk for de [udenlandske] styrker fra starten af 2010 til [efteråret] 2013. Ansøgeren arbejdede i løbet af denne periode i Kandahar-provinsen. Han arbejdede generelt i tre måneder efterfulgt af 15 dages orlov. Efter ansøgers tolkearbejde - i de sidste måneder af 2013 og det første halvår af 2014 - ejede han i seks til syv måneder en butik i Kabul, hvor han solgte fødevarer. En eftermiddag i [foråret] 2014 blev ansøgeren stoppet af en nabo ved navn […] foran ansøgerens bopæl. Naboen begyndte at udspørge ansøgeren om, hvad han havde lavet i lange perioder i Kandahar. Naboen anklagede ansøgeren for at have arbejdet som tolk for de [udenlandske] styrker, hvilket ansøgeren benægtede. Ansøgeren flygtede herefter hjem til sin bedstefar i område […] i Kabul. Her opholdt han sig i omkring otte måneder, hvor han ingen konflikter oplevede. I denne periode flyttede ansøgerens forældre fra Kabul til en mindre landsby, […], fordi truslerne og henvendelserne fra naboen og hans folk tog til. [I sommeren] 2014 søgte ansøgeren på baggrund af episoden med [naboen] visum hos den [udenlandske] ambassade i Kabul. I [vinteren] 2015 blev ansøgeren religiøst viet. Herefter flyttede han til et andet område i Kabul ved navn […], hvor han ejede en mindre butik fra omkring [vinteren] til [foråret] 2015. En nat i [sommeren] 2015 blev ansøgeren opsøgt af tre mænd på sin bopæl. Ansøgeren og hans ægtefælle boede på øverste etage i et hus, hvor en mand ved navn [udlejeren] boede i den nederste etage. Ansøgeren så fra sit soveværelsesvindue, at [udlejeren] begyndte at diskutere med de tre mænd, som ansøgeren ikke kunne genkende. Ansøgeren kunne høre, at de spurgte efter ham, hvorfor han flygtede fra huset hen over naboens tag til en af sin fars venner ved navn […]. Her fandt ansøgeren ud af, at de tre mænd havde gennemrodet huset og slået hans ægtefælle, og at ægtefællen var endt på hospitalet. Dagen efter ansøgeren var ankommet hos [farens ven], påbegyndte han sin udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse lægge til grund, at ansøgeren i en periode har arbejdet som tolk for de [udenlandske] styrker i Kandahar. Flygtningenævnet kan dog ikke lægge til grund, at ansøgeren af personer i Kabul er blevet identificeret som tidligere tolk for de [udenlandske] styrker i Kandahar, herunder i [en by]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der er væsentlige uoverensstemmelser med tidsangivelserne. Herunder fremgår det af skødet vedrørende salget af forældrenes hus i Kabul, at dette fandt sted i [foråret] 2014, hvorimod hændelsen med naboen […], efter ansøgerens forklaring fandt sted [senere på foråret] 2014. Endvidere fremgår det af erklæringen fra hospitalet, at ansøgerens ægtefælle var indlagt [i sommeren] 2014 og ikke [i sommeren] 2015, som forklaret af ansøgeren. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren i sit brev af [sommeren] 2014 til den [udenlandske] ambassade skrev, at ansøgerens nabo sagde: ”…a couple months ago, I saw you with the [udenlandske styrker] in the [lille by i Kandahar]”. Heroverfor står, at ansøgeren har forklaret, at naboen, […], sagde, at det var [naboens] fætter fra [den lille by i Kandahar], som havde set ansøgeren, og at ansøgerens tolkearbejde ophørte i 2013. Vedrørende den anden episode, som angiveligt fandt sted [i sommeren] 2015 på ansøgerens nye bopæl, har ansøgeren forklaret divergerende om detaljer i hændelsesforløbet, herunder om de pågældende tre personer bar våben, hvad de foretog sig, om en af dem kom ind i huset, og om ansøgeren sagde noget til de pågældende. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har givet nogen sandsynlig forklaring på, at der skulle være en kobling mellem de to episoder, eller hvorledes de tre personer under episode nr. to har kunnet opspore ansøgerens nye bopæl omkring halvandet år efter den første episode. Flygtningenævnet har endvidere lagt en vis vægt på, at afslaget på visum fra den [udenlandske] ambassade i Kabul er dateret [i vinteren] 2015, altså en måned efter episode nr. to, men halvanden måned før, ansøgeren indrejste i Danmark. Den omstændighed, at ansøgeren i en periode indtil 2013 har arbejdet som tolk for de [udenlandske] styrker, kan ikke i sig selv medføre, at ansøgeren opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/124/col
