Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taleban vil slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans far forlod familien, efter at han havde slået en højtstående kommandant inden for Taleban ved navn [A] ihjel hos deres nabo. Taleban opsøgte herefter ansøgerens mor på bopælen og truede hende med, at de ville slå hele familien ihjel, hvis hun ikke fortalte, hvor ansøgerens far var henne. Et par dage efter forsvandt ansøgerens mor, tre brødre og to søstre, mens ansøgeren var i koranskole. Ansøgeren var herefter alene med sin storebror [B]. Taleban kom på bopælen hver dag i en måned efter drabet. Taleban tæskede ansøgeren og [B]. Taleban ville have, at de skulle tilslutte sig dem. Det ønskede de ikke, hvorefter de udrejste. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har afgivet en lang forklaring i Udlændingestyrelsen, til sin beskikkede advokat og under mødet i Flygtningenævnet. Ansøgeren har fastholdt, at han er født i år 2000, og at han er 16 år. Nævnet bemærker, uanset afgørelser om ansøgerens alder, at ansøgeren har en sådan modenhed og forståelse for sine forhold, at han har været i stand til at forklare relevant herom i forbindelse med asylsagen. Nævnet finder således, at ansøgeren kan gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har givet to helt forskellige beskrivelser af sin situation på den ene side til Udlændingestyrelsen og på den anden side til den beskikkede advokat og Flygtningenævnet. De to væsentligste uoverensstemmelser er, om ansøgerens far dræbte [A] og om, hvor længe ansøgeren og [B] blev hjemme efter drabet og inden udrejsen. Flygtningenævnet finder ikke, at de to forskellige beskrivelser af ansøgerens situation kan tilskrives ansøgerens alder, modenhed eller tolkeproblemer under henvisning til, at ansøgeren blev tolket på dari af en tolk med tadjikisk baggrund. Nævnet bemærker særskilt, at ansøgeren netop har rettet samtalereferatet med Udlændingestyrelsen således, at han rettelig ikke vidste, om skyderiet hos naboen havde noget med ansøgerens familie at gøre. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/121/SLH
