Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans far blev slået ihjel af Taliban, fordi faren arbejdede som chauffør for amerikanerne. Efter farens død modtog ansøgerens familie to trusselsbreve fra Taliban på deres bopæl. I det første brev truede Taliban med at slå ansøgeren ihjel, fordi han og hans familie arbejdede for amerikanerne. Ansøgeren er ikke bekendt med indholdet af det andet trusselsbrev, men hans mor og farbror rådede ham til at forlade Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens far arbejdede med at transportere forsyninger fra den pakistanske grænse og til en amerikansk base, og at transporten foregik ved, at flere biler kørte i konvoj, samt at ansøgerens far og de øvrige bilers chauffører blev dræbt under en sådan transport. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at Taliban har identificeret ansøgeren som søn af en af de dræbte chauffører og identificeret familiens bopæl i Kabul. Flygtningenævnet lægger vægt på indholdet af forklaringen om omstændighederne, da faren blev slået ihjel, at ansøgerens far ikke kørte i sin egen bil, og på at det ikke fremgår af forklaringen, hvorledes Taliban skulle kunne foretage denne identifikation. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at der er talrige divergenser i ansøgerens forklaringer. Dette gælder såvel mellem de forskellige forklaringer til Udlændingestyrelsen og mellem forklaringerne til Udlændingestyrelsen og forklaringen for nævnet. Spørgsmålene under navnlig det seneste interview i Udlændingestyrelsen har været så tætte og stillet flere gange og på forskellige måder, at Flygtningenævnet kan afvise, at divergenserne i alle tilfælde kan skyldes oversættelsesfejl eller misforståelser eller den omstændighed, at ansøgeren er analfabet. Divergenserne vedrører centrale punkter i ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet, herunder blandt andet hvornår trusselsbrevene blev modtaget, trusselsbrevenes indhold, i hvilket af trusselsbrevene der var en kugle, tidsforløbet mellem brevenes modtagelse og mellem modtagelsen af det sidste brev og ansøgerens flugt, samt hvor ansøgeren efterfølgende opholdt sig, og hvorvidt hans mor og søskende opholdt sig sammen med ansøgeren indtil udrejsen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han konkret og individuelt risikerer forfølgelse eller overgreb fra Talibans side omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Baggrundsoplysningerne om de generelle forhold i Afghanistan kan ikke medføre, at enhver ung mand fra Afghanistan med en baggrund svarende til ansøgeren baggrund kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” mvln/afgh/2017/111
