afgh2017107

Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim og afghansk statsborger. Ansøgeren er født og opvokset i Peshawar, Pakistan. Ansøgeren har to ægtefæller og to sønner, der bor i […], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren selv har dog alene haft korte ophold i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sin ægtefælle, [K]s, familie og hendes klan, […], idet han flygtede med hende til Afghanistan. Derudover frygter ansøgeren […], som har forbindelser til Taliban, idet [K] skulle have været gift med en fra dette folk. Ansøger frygter herudover den afghanske regering, idet [K] morbrødre har høje stillinger i den afghanske regering. Ansøgeren har oplyst, at han er født og opvokset i Pakistan. I Pakistan mødte han [K] og blev venner/kæreste med hende. Da de havde kendt hinanden i seks-syv måneder spurgte [K] ansøgeren, om han ville rejse til Afghanistan med hende, hvilket han gerne ville. I Afghanistan blev ansøgeren gift med [K], selvom han i forvejen var gift med [M]. Derefter havde ansøgeren to ægtefæller. Da ansøgeren havde boet i Afghanistan i fem-seks dage, blev han opsøgt på sin bopæl af nogle bevæbnede ukendte personer. Ansøger var på forhånd blevet advaret af nogle børn i landsbyen, og derfor forlod han bopælen. Ansøgeren tog herefter hjem til sin anden ægtefælle, [M]s, forældre, hvor han overnattede. Næste dag tog ansøgeren tilbage til sin egen bopæl. Da ansøgeren kom hjem, fik han at vide af [K]s kusine, at [K]s bror og fætter var efter ham, så han måtte forlade Afghanistan. Ansøgeren ringede efter sine morbrødre, som kørte ham og hele familien hjem til den ene af morbrødrene. Her overnattede de, og om morgenen flygtede ansøgeren. Ansøgerens to koner bor nu hos [M]s forældre. Ansøgerens forældre og brødre er flyttet tilbage til […], hvor ansøgeren boede sammen med dem, inden sin flugt fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremstår usandsynlig, divergerende og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale elementer i sit asylmotiv. Uanset, at ansøgeren er analfabet, findes disse divergenser ikke som påstået af ansøgeren at kunne henføres til tolkeproblemer. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvem [Ma] er. Han har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [Ma] er den person, som [K] var lovet væk til, mens [K]s far hedder [D]. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at [Ma] var [K]s forlovedes far. Under nævnsbehandlingen har han oplyst, at [Ma] er [K]s far. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han fandt ud af, at [K] var forlovet med en anden. Han har således under samtalerne med Udlændingestyrelsen, flere gange oplyst, at han var bekendt med, at [K] var forlovet med en anden mand. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren oplyst, at han først efter brylluppet og umiddelbart inden sin flugt, blev orienteret om, at [K] var forlovet med en anden mand. Nævnet finder endvidere, at det er usandsynligt, at ansøgeren ikke talte med sin familie om at tage til Afghanistan, før han rejste, da dette ville have vidtgående konsekvenser for hans familie. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det må anses for bemærkelsesværdigt, at ansøgeren valgte at udrejse og efterlod [K], når han samtidig vidste, at hun vil blive slået ihjel af sin familie, grundet sit ægteskab med ansøgeren. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/107/JOV