Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra [en mindre landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en magtfuld kommandant, som mistænker ansøgeren for at have dræbt hans søn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far i måneden op til ansøgerens udrejse af Afghanistan medio august/start september 2015 indgik en aftale med sin ven [A] om, at ansøgeren skulle gifte sig med [A’s] datter, som ansøgeren aldrig har mødt eller kender navnet på. Nogle dage senere kom en magtfuld Taleban-kommandants søn [B], hen til ansøgeren og ansøgerens far i farens apotek uden for deres bopæl og truede dem med, at de ikke skulle gå videre med deres planer om, at ansøger skulle gifte sig med [A’s] datter, fordi [B] skulle giftes med hende. To til tre dage senere opsøgte [B] igen ansøgeren omkring 50 meter fra familiens bopæl og truede ansøgeren med, at han ikke skulle gå videre med sine planer om at gifte sig med pigen. [B] slog ved den lejlighed ansøgeren, hvilket ansøgeren fortalte til sin far. Ansøgerens far tog efter den første henvendelse hen til [A] og oplyste, at de var blevet opsøgt af [B], som var vred over, at ansøgeren skulle giftes med [A’s] datter. Det var første gang, at ansøgerens far hørte, at [A’s] datter var blevet lovet bort flere år tidligere til [B]. To til tre dage senere opsøgte [B] igen ansøgeren, denne gang lige uden for hans fars apotek. De talte sammen i seks til syv minutter, hvorefter [B] gik og drejede om hjørnet. Kort efter hørte ansøgeren og hans far skud. Ansøgeren og hans far gik samme vej, og de så en kreds af mennesker rundt om [B’s] lig. De gik hjem efter at have set [B’s] lig blive taget væk derfra af nogle ukendte personer. To til tre dage senere fandt ansøgerens far et trusselsbrev fra [kommandanten] i deres gårdgave, og der blev kastet en bombe ind i deres hus, som sprængte vinduerne og beskadigede murene. Ansøgeren og hans familie flyttede til [en landsby] i Jalalabad. Dér skjulte ansøgeren sig i et hus i 20-25 dage. Ansøgerens familie kom med mad til ansøgeren, mens han skjulte sig. Ansøgerens far kørte ansøgeren over til en agent et andet sted i Jalalabad, og agenten tog ansøgeren med ud af Afghanistan til Pakistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring overordnet fremstår ulogisk og konstrueret til lejligheden. Det drejer sig navnlig om følgende: Ansøgerens far og ansøgeren fastholdt aftalen om ægteskabet med [A’s] datter uanset henvendelsen fra en magtfuld kommandant/dennes søn om, at [A’s] datter var lovet bort til kommandantens søn, som er [A’s] datters fætter. Kommandanten/kommandantens søn reagerede på [A’s] brud på løftet om at bortgifte sin datter til kommandantens søn ved at true ansøgeren fremfor at henvende sig til [A] eller eventuelt til ansøgerens far. Kommandantens søn [B] blev dræbt af en ukendt person få minutter efter, at han havde været i håndgemæng med ansøgeren uden for apoteket. Kommandanten gik ud fra, at ansøgeren var gerningsmand til drabet, uanset at ansøgeren og ansøgerens far efter drabet indfandt sig på drabsstedet og kiggede på liget. Kommandanten reagerede ikke over for ansøgeren umiddelbart efter drabet. Kommandanten var i besiddelse af et billede af ansøgeren taget i apoteket, og kommandanten placerede ansøgerens billede på trusselsbrevet til ansøgeren. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring har været præget af divergenser på væsentlige punkter, og at ansøgeren under nævnsmødet har svaret afglidende, når han er blevet foreholdt disse divergenser, ligesom hans forklaring om divergenserne har båret præg af efterrationalisering. Divergenserne drejer sig blandt andet om, hvorvidt det var kommandanten eller kommandantens søn, som henvendte sig på apoteket, hvem trusselsbrevet var stilet til, og hvilke personer der flygtede til [en landsby i Jalalabad]. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at ansøgerens forklaring om sin alder ikke forekommer at være sandfærdig, hvilket også gælder hans forklaring om at være analfabet. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han derfor heller ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh2017/102/chha
