afgh2017101

Nævnet meddelte i marts 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig og en kvindelig statsborger fra Afghanistan samt deres to medfølgende børn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske hazaraer og shia-muslimer fra Wardak-provinsen, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive stenet til døde af sin klan eller hans nabos klan, fordi han har været sin ægtefælle utro med en gift kvinde. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han mødte sin nabo, [A], tirsdag [i efteråret] 2015. Hun løb ud på vejen, mens hun skreg, at der var en slange i hendes hus, og bad den mandlige ansøger om at fjerne slangen. Inde i huset sagde [A], at slangen var i stalden. De gik begge ind i stalden, hvor [A]fortalte den mandlige ansøger, at der ikke var en slange i stalden. Hun fortalte, at hun havde problemer med sin ægtefælle, [B], idet de ikke kunne få børn sammen. Hun spurgte den mandlige ansøger, om han ville have samleje med hende, så hun kunne få et barn. Den mandlige ansøger nægtede at være sammen med hende, men hun pressede ham og truede ham med at råbe op om, at han var ved at udsætte hende for et overgreb. De havde herefter samleje i stalden. Mens de var sammen, kom [As] svigermor og opdagede dem. [As] svigermor råbte og skreg, da hun så dem og sagde, at hun ville fortælle det til videre med det samme. Den mandlige ansøger flygtede til et te-hus i [en bestemt by], hvor han opholdt sig i to nætter. Han ringede torsdag til sin fætter, [C], der fortalte ham, at [A]var blevet stenet til døde den foregående dag, og at de personer, som stenede hende, ledte efter ham. Samme aften, da det var blevet mørkt, tog den mandlige ansøger hjem til familiens bopæl for at hente sin ægtefælle og deres to børn, hvorefter de flygtede sammen. Den mandlige ansøger er efterfølgende blevet bekendt med, at hans ægtefælles familie er blevet opsøgt af [As]familiemedlemmer i Kabul. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv og har forklaret, at hun [i en periode i efteråret] 2015 hver dag blev opsøgt tre gange af [D], [E]og [F], der ledte efter hendes ægtefælle og som sagde til hende, at klanrådet efter råd fra mullahen havde besluttet, at både [A]og hendes ægtefælle skulle stenes til døde, og at de ville blive ved med at lede efter ham, indtil han var død. Flygtningenævnets flertal finder i væsentlige at måtte lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne har forklaret samstemmende, konsistent og detaljeret om deres asylmotiv. Flygtningenævnet flertal finder derfor, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Henset til, at der er tale om en æresrelateret klankonflikt indenfor en geografisk vidtforgrenet klan, finder flertallet ikke, at ansøgerne kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Som konsekvens meddeles den kvindelige ansøger og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgh/2017/101/SOL