Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunnimuslim fra [en lille landsby], Baghlan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af ukendte personer, som har slået ansøgerens far ihjel, og som gør krav på familiens jord. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han en morgen tog ud for at spille cricket. Da ansøgeren tog hjemmefra var hans mor, brødre og far hjemme. Da ansøgeren kom hjem fra cricket omkring klokken 11-12, var hans far blevet slået ihjel, og der var mange mennesker til stede ved ansøgerens bopæl. Ansøgeren har oplyst, at hans fars død kan skyldes en jordkonflikt. Ansøgeren ved ikke, om jordkonflikten havde noget med sin fars død at gøre, men han havde overhørt sine forældre tale om et naboproblem vedrørende et jordstykke. Ansøgerens mor og brødre var ikke til stede, da han kom hjem, og ansøgeren har ikke set dem efterfølgende. Ansøgerens fars kollega tog ansøgeren med til Kabul, hvor han opholdt sig i to dage. Herefter udrejste ansøgeren. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der nu er 17 år, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren indledningsvist under nævnsmødet udviste en vis modvilje mod at svare på de stillede spørgsmål, men at han – efter at være foreholdt, at han har pligt til at oplyse sin sag – svarede på de spørgsmål, der blev stillet og på en måde, der viste, at han forstod, hvad asylbehandlingen går ud på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren trods det relativt enkle asylmotiv har forklaret divergerende og udbyggende på en række punkter, uden at nævnet kan lægge til grund, at det skyldes tolkeproblemer, eller at det kan forklares ved ansøgerens unge alder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han ikke vidste, hvorfor faren var blevet slået ihjel, eller hvem der havde gjort det. Til asylsamtalen forklarede han, at han ikke vidste, hvorfor faren var død, eller hvad der var sket, og at der ikke blev talt om, hvad der var sket. Ansøgeren har derimod på nævnsmødet i dag forklaret, at de folk, der var til stede ved farens død, samt farens kollega, fortalte, at faren var blevet slået ihjel på grund af en jordkonflikt, og at han fik at vide, at konflikten angik et jordstykke, som han skulle have. Ansøgeren har endvidere til asylsamtalen først forklaret, at han og farens kollega kørte i bil sammen til Kabul, mens han efterfølgende forklarede, at de først gik, så tog de en bus og derefter en taxa til Kabul. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han i Kabul opholdt sig hos farens kollegas datter i to dage, mens han til asylsamtalen forklarede, at kollegaen ikke havde familie – men måske havde han familie i Kabul, fordi de her boede hos en mand, der havde kone og børn. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren efter sin forklaring, da han kom hjem og fandt faren død, ikke stillede spørgsmål til, hvor hans mor og brødre befandt sig, eller hvad der var sket med dem. Flygtningenævnet finder endelig, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens fars kollega angiveligt skulle kunne arrangere ansøgerens flugt fra Afghanistan på to dage, og at ansøgeren ikke er klar over eller interesserede sig for, hvorfra pengene til flugten kom. Flygtningenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at situationen i Afghanistan er præget af en sådan generaliseret vold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 at henvise ansøgeren til at rejse tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/1/FAM
