Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […] i Balkh provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da han er blevet beskyldt for at være skyld i, at [landsbylederen] er blevet arresteret af de afghanske myndigheder. Endvidere frygter ansøgeren, at han vil blive fængslet eller slået ihjel af de afghanske myndigheder, fordi han har leveret 15 motorcykler til Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren på adskillige centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom ansøgeren og dennes bror også indbyrdes har afgivet divergerende forklaringer på centrale punkter. Ansøgeren har endvidere under nævnsmødet på flere punkter forklaret afglidende og upræcist. Hertil kommer, at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgeren og dennes bror uafhængig af hinanden har været udsat for identiske hændelsesforløb med få dages interval. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a. sin kontakt til landsbyens leder. Han har under samtalen i Udlændingestyrelsen den 28. januar 2016 forklaret, at han to gange mødte lederen på dennes bopæl i landsbyen, og at lederen kom til ansøgerens bopæl tredje gang de mødtes, hvor lederen afleverede et trusselsbrev til ham. Under sin forklaring for nævnet har ansøgeren forklaret, at han flere gange blev kontaktet telefonisk af landsbyens leder, og at han derefter mødte lederen i landsbyen, hvor han fik udleveret trusselsbrevet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han blev opsøgt af myndighederne, og om myndighedspersonen var i civil samt om, hvorvidt han selv kørte hen på politistationen eller blev kørt af den myndighedsperson, der havde afleveret tilsigelsen. Ansøgeren og dennes lillebror har indbyrdes forklaret divergerende om bl.a. hvorvidt ansøgeren i Afghanistan blev bekendt med, at lillebroren var blevet kontaktet af landsbyens leder med krav om at aflevere motorcykler. Ansøgeren har således forklaret, at han ikke var bekendt hermed, mens hans lillebror har forklaret, at han talte med både sin far og ansøgeren om dette, da han havde modtaget trusselsbrevet, og at de blev enige om at aflevere motorcyklerne. De har endvidere forklaret divergerende og afglidende om, hvornår de blev bekendt med, at de havde været udsat for samme hændelsesforløb. Flygtningenævnet har endvidere i særlig grad lagt vægt på, at ansøgeren og hans lillebrors forklaring fremstår indbyrdes usammenhængende og utroværdige. Det forekommer således utroværdigt, at ansøgeren og hans bror ikke skulle have fortalt hinanden om henvendelserne fra landsbyens leder, henset til at de begge angiveligt blev truet på livet og til, at de motorcykler, de blev afkrævet repræsenterede en ret stor værdi. Efter en samlet konkret vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes herved, at de generelle forhold i Afghanistan – om end de er vanskelige – ikke i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. [afgh/2016/94/STA]
