Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter familien til en mand i ansøgerens nabolandsby, som han er blevet beskyldt for at have dræbt. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter Taleban, fordi morbroderen til den dræbte mand er medlem af Taleban. Herudover frygter ansøgeren de afghanske myndigheder, fordi familien til den dræbte har angivet ham til politiet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren til Udlændingestyrelsen forklaret, at han vandede familiens marker ved landsbyen […]. Da han havde vandet omkring halvdelen af markerne stoppede vandtilførslen. Da han gik hen for at åbne for vandet igen, blev han mødt af to mænd, som bebrejdede ham, at han havde åbnet for vandet til familiens marker. De to mænd udsatte herefter ansøgeren for fysiske overgreb. Ansøgeren blev vred på dem, hvorfor han truede med at dræbe dem. Da ansøgeren fortalte sin fader om episoden med mændene, sagde ansøgerens fader, at han ikke skulle slås med mændene. Ansøgeren har videre oplyst, at hans moster, som var nabo til de to mænd fra marken, fortalte, at hun havde hørt forældrene til de to mænd skrige samme aften, som ansøgeren havde været i konflikt med dem på marken. Forældrene til mændene fortalte ansøgerens moster, at ansøgeren havde dræbt en af mændene. Forældrene mente, at drabet på manden var hævn for drabet på ansøgerens farbroder, som deres familie havde begået mange år forinden. Ansøgerens moder sendte herefter ansøgeren i sikkerhed hos hans morbroder i Jalalabad. Taleban opsøgte samme nat familiens bopæl og bortførte ansøgerens fader. Ansøgeren morbroder hjalp ham i forbindelse med hans flugt fra Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen på afgørende punkter ikke er overbevisende, og at forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit sammenstød med de to sønner til ejeren af nabomarken. Under oplysnings- og motivsamtalen den […] har ansøgeren forklaret, at han kom op at slås med dem, og at han tog hjem efter, at slagsmålet var blevet stoppet af sønnernes far. Ansøgeren har under asylsamtalen den […] udbyggende forklaret, at han truede med at slå dem ihjel, fordi han var blevet slået. Foreholdt under samtalen har ansøgeren oplyst, at han også sagde det under oplysnings- og motivsamtalen, og at man måske har glemt at tage det med i referatet. Overfor nævnet har ansøgeren også forklaret, at han truede sønnerne med at slå dem ihjel. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om antallet af Talebans henvendelser på familiens bopæl. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at Taleban kom 2-3 timer, efter at ansøgeren havde forladt familiens hus og tog hans far med. Taleban kom igen 2 dage efter, at ansøgeren havde forladt byen. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at Taleban kun kom den ene gang, hvor de tog hans far med. Overfor nævnet har ansøgeren først forklaret, at Taleban kun kom en gang, idet han adspurgt herom, derefter ændrede forklaringen og oplyste, at Taleban kom en til to gange efter den første gang. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hans moder og familie er flyttet tilbage til deres hjemby. Han har under asylsamtalen forklaret, at hans moder efter Talebans andet besøg på bopælen flyttede til Jalalabad sammen med ansøgerens søskende, men at hun flyttede tilbage til landsbyen. Foreholdt under samtalen, at han ikke tidligere har fortalt noget om, at hans moder var flyttet tilbage til landsbyen, har ansøgeren forklaret, at han også sagde dette til oplysnings- og motivsamtalen. Det fremgår af referatet fra samtalen, at ansøgeren har oplyst, at ansøgeren tror, at hans moder, søstre og to brødre opholder sig i Jalalabad, men at han ikke ved helt præcist, om de stadig er der, eller om de er taget tilbage til hjembyen. Overfor nævnet har ansøgeren forklaret, at det er en misforståelse, at moderen og hans søskende skulle være flyttet tilbage til landsbyen. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har svaret afglidende, udetaljeret og upræcist om sit sammenstød med de to sønner og om Talebans og politiets henvendelser på familiens bopæl, og at det i øvrigt understøtter ansøgerens utroværdighed, at han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at der aldrig er blevet udstedt et nationalitetsbevis til ham, men at han derimod under asylsamtalen og overfor nævnet har oplyst, at han har efterladt sit nationalitetsbevis i Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2016/91/ibl
