afgh20166

Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig og en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Ansøgerne er efter det oplyste kærester og fik sambehandlet deres sager.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren, [navnet på den mandlige ansøger, M], er etnisk tadjik og shiamuslim fra landsbyen [landsbyens navn] ved Kandahar. Ansøgeren, [den kvindelige ansøger, K], er etnisk tadjik og sunnimuslim fra Herat. Ansøgerne har oplyst, at de er kærester og ikke har været politisk aktive. Deres ansøgninger er blevet behandlet sammen. Ansøgerne har forklaret, at [K]s familie i [sommeren] 2014 fandt ud af, at ansøgerne havde haft et seksuelt forhold. [K] var derfor blevet slået og tvunget til at oplyse, hvor [M] var. [K] fik at vide, at både [M] og hun ville blive slået ihjel. [K] og fire mandlige familiemedlemmer kørte til pågældendes adresse i Herat, hvor [M] havde lejet et værelse. [K] blev efterladt i en bil, mens mændene gik ind i ejendommen. [K] flygtede fra bilen og tog hen til [M]. Mens de var i en lejlighed, der tilhørte [M]s ven, blev [M] kontaktet telefonisk af sin udlejer, der oplyste, at [M]s chauffør, der havde opholdt sig på [M]s værelse, var blevet slået ihjel, samt at politiet i den anledning ville tale med [M]. Ansøgerne er overbeviste om, at [K]s familiemedlemmer havde troet, at det var [M], som de aldrig havde set, som de havde slået ihjel. Parret udrejste næste dag illegalt til Iran. Ansøgerne frygter, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive slået ihjel af [K]s familie, som mener, at de har bragt skam over familien med deres uægteskabelige forbindelse. Endvidere frygter de forfølgelse eller overgreb fra myndighederne eller fra familien til den dræbte chauffør, som ventes at ville give [M] skylden for drabet. Flygtningenævnet bemærker, som Udlændingestyrelsen, at ansøgerne til styrelsen på væsentlige punkter har afgivet uoverensstemmende forklaringer om deres møder. [M] har således i [efteråret] 2015 forklaret, at [K] ringede til ham en uge efter, at hun havde fået telefonnummeret, samt at de mødtes første gang dagen efter, at de havde talt sammen i telefon. Endvidere forklarede han, at de var mødtes fire gange i alt, og at de første gang havde kysset hinanden ved det tredje møde, som foregik på hans værelse. Heroverfor har [K] i [efteråret] 2015 fortalt, at hun ringede til [M] to uger efter, at hun havde fået telefonnummeret, samt at de mødtes første gang to uger efter den første telefonsamtale. [K] har videre forklaret, at de havde mødtes fem gange i alt, og at de første gang kyssede hinanden ved det andet møde, som foregik [ved en forlystelsespark]. Uden at dette i sig selv kan tillægges afgørende betydning bemærker nævnet også, at [K] har oplyst, at den bustur fra Kabul til Herat, hvor ansøgerne første gang havde set hinanden, og hvor [K] havde fået [M]s telefonnummer, varede otte timer, mens [M] har oplyst, at turen tog 12 timer. Endvidere har [K] forklaret uoverensstemmende om, hvorvidt hun efter udrejsen havde været i forbindelse med sin moder. Til styrelsen forklarede hun i [vinteren] 2015, at hun ikke havde haft sådan kontakt. I [efteråret] 2015 forklarede hun, at de havde talt sammen én gang, og at moderen havde sagt, at hun ikke kunne tale. I Flygtningenævnet har [K] udbyggende forklaret, at moderen havde oplyst, at hendes fader havde uddelt hendes billede med oplysning om, at han ville betale penge til dem, der kunne give ham oplysninger om hende. [K] har tillige afgivet forskellige forklaringer om den vold, hun har oplyst, at hun blev udsat for efter afsløringen af det seksuelle forhold. Til Udlændingestyrelsen har [K] i [vinteren] 2015 forklaret, at hun blev slået af sin moder samt dagen efter af sin fader og broder. I Flygtningenævnet har hun forklaret, at hun ikke blev slået af broderen. [M] har til Udlændingestyrelsen forklaret, at [K] har fortalt ham, at hun også blev slået af broderen samt af sin farbroder og fætter, som var med i bilen. Hertil kommer, at ansøgerne flere gange under mødet i nævnet har svaret vævende og til dels undvigende, når de er blevet stillet opklarende spørgsmål. Dette har for eksempel gjort sig gældende, da [K] blev foreholdt, at [M] skulle have forklaret, at det var alle fire mænd, der havde slået hende. [K] svarede heller ikke konkret på, hvorfor hun tror, at hendes meget religiøse og hårdhændede fader ikke for længst havde gennemtvunget det bryllup med fætteren, som for mange år siden var aftalt, uanset at hun længe havde været i den giftemodne alder. [K] forklarede heller ikke i nævnet overbevisende om, hvorfor ansøgerne tilsyneladende havde oplyst divergerende om, hvornår de første gang havde kysset hinanden. [M]s forklaring om de divergenser, der har været mellem ansøgernes forklaringer fremstod heller ikke troværdig, herunder vedrørende forklaringerne om, hvorvidt de var mødtes fire eller fem gange. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort deres asylmotiver, og nævnet kan ikke lægge til grund, at en eller begge ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og reel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/6/MKT