Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Tadjik og sunni-muslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har sympatiseret med Sazman e Azadibakhsh e Mardom e Afghanistan (SAMA) i perioden frem til sin udrejse. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af Taliban og af myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han arbejdede for TV-stationen […] i Kabul, hvor han var kasserer. [I foråret] 2015 fandt ansøgeren nogle tegninger på internettet af Sayaf og Ismail Khan, som var ledere af Mujahedin. To personer på ansøgerens arbejdsplads ved navn [A] og [B] blev sure på ham, fordi han havde printet tegningerne og de kom op at slås. Sikkerhedstjenesten blev tilkaldt, og da de kom, fandt de nogle dokumenter i pengeskabet under ansøgerens skrivebord, som de tog med. Ansøgerens chef ringede om aftenen og sagde til ansøgeren, at han ikke skulle komme tilbage foreløbig. Dagen efter tog ansøgeren tilbage til Kunduz, hvor hans familie boede. [Senere på foråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt på torvet i Kunduz af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet. Ansøgeren satte sig ind i deres bil og fik en sæk over hovedet og blev kørt til et sted, hvor der var mange talibanere. Ansøgeren blev placeret i et værelse, som lå bagerst på grunden. Når ansøgeren skulle på toilettet blev han fulgt af en vagt ved navn [C]. Der var en mur af ler omkring grunden. Toilettet lå bagved muren, som man skulle igennem for at komme til toilettet. Mens ansøgeren var tilbageholdt i værelset, var han udsat for fysiske overgreb. Taliban anklagede ansøger for at være spion og vantro, fordi han arbejdede for tv-stationen. De første to dage kom ansøgeren ikke ud af værelset, men derefter blev han fulgt til toilettet af [C]. Da de var på vej til toilettet, tog [C] kontakt til ansøgeren og sagde, at han kunne hjælpe ansøgeren med at flygte, hvis ansøgeren betalte penge til ham. Han ville gerne hjælpe ansøgeren, fordi de var fra samme område. [C] hjalp ansøgeren med at kontakte ansøgerens ven, og de fik arrangeret ansøgerens flugt og hvordan Mansour skulle modtage sine penge. [Få dage senere] flygtede ansøgeren fra stedet ved, at han klatrede over muren og løb hjem til sin ven [D], hvor han overnattede. Dagen efter tog han bussen til Kabul, hvorfra han begyndte sin udrejse. De dokumenter som myndighederne tog fra ansøgerens pengeskab var dokumenter fra Sazman Azadibakhsh Mordom Afghanistan (SAMA), som står for organisationen for frihed for den afghanske befolkning. Ansøgeren var medlem af organisationen, som er i opposition til regeringen. TV-stationen […] har efter ansøgerens udrejse modtaget et brev fra myndighederne, hvor de bliver bedt om at hjælpe med at finde ansøgeren. Ansøgeren har fået dette brev fra sin ven og kollega i Afghanistan. Ansøgeren har ligeledes modtaget et brev, som er sendt til Mujahedins brødre med en opfordring til dem om at anholde og straffe ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han i en periode har været ansat på […]. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han i den forbindelse har haft en konflikt med sine kollegaer og myndighederne på grund af opbevaring af politisk materiale. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af ansøgerens forklaring, at konflikten skulle være opstået, fordi to kollegaer, som han sad i kontor med opdagede en karikaturtegning, som han havde printet ud. Flygtningenævnet finder ikke, at det fremstår troværdigt, at ansøgeren i et kontormiljø, hvor der opholdt sig andre ansatte, hvis politiske ståsted, han ikke kendte, skulle have medbragt og gemt politisk kontroversielt materiale. Flygtningenævnet lægger herved også vægt på, at han til Udlændingestyrelsen har forklaret, at ansøgerens kollegaer råbte, at maoisterne havde overtaget stedet. Det fremgår af asylskemaet, at dette havde relation til noget materiale vedrørende Kalaqani, som kollegaerne så. Dette er ikke overensstemmende med ansøgerens forklaring for nævnet om, at materialet vedrørende SAMA og Kalaqani først blev fundet i hans pengeskab efter, at sikkerhedsstyrkerne var komme til stedet. Flygtningenævnet finder heller ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har været efterstræbt af Taliban på grund af sin tidligere ansættelse på TV-stationen. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har været profileret på TV-stationen, og hans forklaring om, at han i hjembyen skulle være blevet særskilt opsøgt på gaden på grund af denne ansættelse, fremstår derfor ikke troværdig. Flygtningenævnet lægger herved også vægt på, at episoden skulle have fundet sted omkring en måned efter, at ansøgeren rent faktisk var ophørt med sit arbejde på TV-stationen. Flygtningenævnet tillægger det endvidere nogen vægt, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev slået de første to dage eller den første og tredje dag. Flygtningenævnet bemærker, at de efterfølgende fremlagte dokumenter ikke efter deres indhold og sene fremkomst findes at kunne tillægges særskilt betydning. Endeligt bemærkes, at ansøgerens forklaring om, at både Taliban og myndighederne efterfølgende er blevet bekendt med hans tilknytning til SAMA ved fundet af dokumenter i ruinerne fra familiens hus, ikke findes at kunne lægges til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der fandt materialet og hvordan. Han har således til styrelsen forklaret, at Taliban fandt materialet, da de var ved at grave en tunnel, mens han til nævnet har forklaret, at materialet kom til syne, da huset blev ødelagt ved kamphandlinger, og at det var myndighederne, der indsamlede det ved ransagning efter, at Kunduz var blevet erobret. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/38/ABP
