Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tajik og shia muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at [person A] vil slå ham ihjel. Ansøgeren er bange for sin ægtefælles og søns liv og han frygter repressalier fra [person A] og [person As] families side. Ansøgeren er også bange for regeringen, idet [person A] arbejder for KHAD og [person A] har anmeldt ansøgeren til myndighederne for spionage. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden fra 2001 til 2011 boede i Iran, og at han i [sommeren 2002] 2002 mødte sin nuværende ægtefælle, og de blev forlovet i 2003. I [foråret] 2003 var ansøgeren med sin ægtefælle ude at køre på motorcykel, da en bil kørte ind i dem. Det var [person A], som kørte bilen. Både ansøgeren og hans ægtefælle kom efterfølgende på hospitalet. Ansøgeren var indlagt på hospitalet i 13 dage. Ansøgeren har oplyst, at [person A] er afghansk statsborger. Politiet ankom på gerningsstedet og der blev udfærdiget en politirapport. Der var også en retssag, som kørte mod [person A]. [person A] var fængslet under hele retssagen, som varede i omkring 2 år. [I sommeren] 2005 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle. På bryllupsdagen kørte [person A] ind i en af bryllupsgæsternes biler, da de kørte i procession efter bryllupsfesten. Ansøgeren fik det oplyst af nogle gæster. [I sommeren] 2006 blev ansøgeren og hans ægtefælle opsøgt af [person A] på deres bopæl og det udviklede sig til et skænderi. Ansøgerens ægtefælle blev meget oprevet, og fødte dagen efter. I perioden fra [sommeren] 2006 indtil [efteråret] 2010 blev ansøgeren ikke opsøgt af [person A] eller af andre. Ansøgeren og hans ægtefælle modtog i den periode gentagne gange telefoniske trusler fra [person A]. I [slutningen af] 2010 blev ansøgeren ringet op af børnehavens leder, som oplyste, at der var en mand, som kom for at hente ansøgerens søn fra børnehaven. Ud fra beskrivelsen fastslog ansøgeren, at det var [person A]. Det lykkedes dog ikke [person A], at få barnet udleveret. I [foråret] 2011 rejste ansøgeren tilbage til Afghanistan for at rådgive sig med sin familie. Han var fem dage i Afghanistan. Ansøgeren blev ikke opsøgt af [person A] eller myndighederne, mens han var i Afghanistan. I [foråret] 2011 opsøgte Jalil igen ansøgerens søns børnehave for at få ham udleveret, men ansøgerens søn var på dette tidspunkt ikke i børnehaven. [I sommeren] 2011 udrejste ansøgeren sammen med sin ægtefælle og barn fra Iran. Flygtningenævnet er bekendt med nævnets afgørelse i ægtefællens sag [sommeren] 2013, der vedhæftes som bilag IV, og som nævnet finder skal indgå som en del af begrundelsen i nærværende sag. Nævnet finder yderligere anledning til at bemærke, at det forekommer usandsynligt, at [person A], der ifølge oplysningerne i ægtefællens sag var analfabet og straffet flere gange, skulle have opnået ansættelse i den afghanske efterretningstjeneste i Kabul. Endvidere bemærkes, at der efter det oplyste har været mange og langvarige pauser i [person A]s påståede forfølgelse af familien, og at der efter det oplyste ikke siden udrejsen i 2011 af [person A] har været rettet henvendelse til hverken ansøgerens eller ansøgerens ægtefælles familier. På denne baggrund og af de grunde, der som nævnt er anført i ægtefællens afgørelse, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse i henhold til Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for forhold omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2016/33/ABP
